Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lægeprognose rammer ikke plet

Camilla Rathcke. fmd. Yngre Læger Fold sammen
Læs mere

Lægemanglen er aflyst, kunne Berlingske berette for nylig på baggrund af den nye lægeprognose for 2015-2040, der er udarbejdet af Prognose- og Dimensioneringsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Prognosen forudser, at udbuddet af læger vil stige, så der er ca. 6.000 flere læger i 2035 end vi først havde regnet med.

Umiddelbart ser det altså ud til, at lægemanglen er afblæst, og at udbuddet af læger vil balancere i fremtiden, hvis efterspørgslen holder det niveau, som vi kender i dag.

Men så enkelt er det desværre ikke. Den nye prognose kan ikke på nogen måde sandsynliggøre, at manglen på læger og speciallæger frem mod 2040 synes løst. Prognosen er nemlig en teknisk fremskrivning, der ikke tager højde for efterspørgslen.

Prognosens konklusion er derfor meget usikker, og Yngre Læger efterlyser en bedre vurdering af hele efterspørgselssiden – den kan sagtens være større.

Desuden er det problematisk og lidt underligt, at prognosen har det udgangspunkt, at der i dag ikke er speciallægemangel. Det tror jeg ikke, at de er enige i f.eks. i Region Nordjylland eller Midtjylland. Der er allerede i dag en større efterspørgsel, end udbuddet kan imødekomme. Altså det man kalder lægemangel i Udkantsdanmark – og det er jo ikke et ukendt begreb.

Det er også vigtigt, at den store, danske lægemiddelindustri helt sikkert vil komme til at ansætte langt flere læger fremover for at fastholde den vækst, som den har oplevet de seneste mange år.

At efterkomme den efterspørgsel er en stor udfordring, ikke bare for det danske sundhedsvæsen, men for Danmark som helhed.

Også professor i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Pedersen, fremhæver i Berlingskes artikel, at der med den nye prognose ikke følger en analyse af efterspørgslen efter behandling, og det er naturligvis nødvendigt, at vi i en prognose har klarhed over, hvor mange opgaver læger skal løse fremadrettet.

For, som professoren understreger, vil behovet for behandling og læger afhænge af en række faktorer såsom demografi – flere ældre – presset på den offentlige økonomi og behovet for lægeeksperter.

Det er også lidt sært, at prognosen ikke tager højde for de stillinger, der i dag er ledige eller ubesatte.

Endelig vil jeg gøre opmærksom på, at prognosen forudsætter at vores pensionsalder stiger til 75 år – en lille matematisk detalje – og det er jeg altså langt fra sikker på, at det samlede arbejdsmarked står på mål for. Men det får selvfølgelig prognosen til at se fornuftig ud – fra Sundhedsministeriets og regionernes side.