Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lad os være stolte af vores kompetente og flittige politikere

»Den samme respekt, som vi selv forventer at møde i vores professionelle virke eller dagligdag, bør også komme vores politikere til del. «

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg har fået vælgerlede. Når man hører og læser om folk, der udtaler sig skråsikkert omkring, hvor forfærdelige vores politikere er i dag i forhold til tidligere, kan det godt give lidt sure opstød i længden. Hvorfor skulle en politiker være værre i dag end for ti, 20 eller 50 år siden? Alt peger jo på, at de historisk er blevet bedre til at lytte til vælgerne.

Min vælgerlede skyldes ikke kun »men I har jo selv valgt dem«-argumentet, men er mere pga. den mangel på respekt, som denne såkaldte politikerlede er udtryk for. Ikke blot respekten for det enkelte individ, men især for det professionelle stykke arbejde, som vores danske politikere rent faktisk udøver.

Det er også iblandet en foragt for, at man kan tillade sig at sidde på sin flade og kræve et eller andet udefinerbart af politikerne, i stedet for at rejse sig og selv tage del i arbejdet. Hvis du er så meget bedre selv, så er det da din pligt at gå ind i politik og gøre en forskel – uanset hvor lille en rolle, du måtte ende med at spille. Ellers har jeg lyst til at sige: »Så hold din mund med dit evindelige brok omkring uduelige politikere.«

Vi er jo rent faktisk utrolig privilegerede i dette land med vores politikere. Vi har i nyere tid haft meget lidt nepotisme, snyd eller svindel. At sager omkring køb af tøj – godt nok for et stort beløb og for en forenings medlemmers økonomi (Venstres medlemmer), men efter rådgivning/opfordring fra dem, som tegner denne forening – kan give så stort et ramaskrig, er jo et sundhedstegn.

Vi forlanger noget af hinanden – og især af vores politikere. Det var ikke svindel eller misbrug af mine (skatteborgernes) midler, men alene en tvivlsom forvaltning af en forenings midler – men det var naturligvis (og forståeligt nok) det moralske aspekt i sagen, som skabte kritikken: Når man forvalter foreningens medlemmers penge på den måde, hvordan forvalter man så ikke statens?

Men der er ingen sammenhæng her, for statens penge forvaltes godt. Det siger al erfaring os. Hvor er de sager, hvor en politiker har forsøgt at tilgodese sig selv og er blevet styrtende rig som følge af sit hverv? Sådanne sager ser man jævnligt i landene syd og øst for os. Efter den målestok har vi altså fremragende politikere her i Danmark.

Alting var ikke bedre i gamle dage

Bevares, der har været lidt småsager om nepotisme med valg af konferencefaciliteter og favorisering af bestemte projekter til offentlig finansiering (både fra den ene og den anden side i folketingssalen).

Men det er altså i småtingsafdelingen. Havde vi haft den samme nidkære presse i 1960erne, 1970erne eller 1980erne, så havde de ikke kunnet skrive om andet end sådanne sager. De, der dengang beskæftigede sig med lokal- og regionalpolitik, kunne nok fortælle nogle saftige historier om forvaltningen af de offentlige midler. Så lad være med at tro, at alting var bedre i »gamle dage«.

Nej. Moralen var bare anderledes. Vi kræver mere af vores politikere i dag, og det er helt fint, at barren for dem er højere – men vær nu realistisk. Mon ikke procentandelen af politikere, som snyder i skat, køber sort arbejde, kører for stærkt eller går over for rødt er væsentligt mindre end for den øvrige befolkning?

Mere respekt

Vi bør være stolte over de politikere, vi har valgt. De er super kompetente, godt skolede og ekstremt hårdt arbejdende – og i øvrigt voldsomt underbetalte.

Hvem gider knokle 50-70 timer hver eneste uge og måske 100 timer i valgperioder – og samtidig blive svinet til af alt og alle, uden at møde den mindste respekt for ens arbejde? Det kan vi, som vælgere, ikke være bekendt.

Tænk på, hvordan man selv har det, når ens eget fag – det værende som læge, håndværker, offentlig ansat, sygeplejerske, DJØF’er eller journalist – bliver hængt ud i pressen, som uprofessionelle, umenneskelige eller dovne.

Selvfølgelig skal der være plads til utilfredshed med og kritik af vores politikere, deres holdninger og ageren, men den skal være konstruktiv. Det har vi alle lært i skolen. At bygge et argument op, forsvare det, lytte til andre og respektere deres mening – også selv når vi er rygende uenige med dem.

Vi er fortsat rigtig gode til dette i Danmark, men udbredelsen af de sociale medier kræver lidt mere af os alle. At vi lige trækker luft ind, inden vi flyver til tasterne, så der når ilt ud til alle hjerneceller. Det handler om respekt for andre mennesker, som gør deres arbejde – tilmed for at tjene os alle sammen. Den samme respekt, som vi selv forventer at møde i vores professionelle virke eller dagligdag, bør også komme vores politikere til del.

Lad os kræve noget af os selv, før vi kræver noget af andre – før du skyder på politikerne for ikke at gøre præcis, som du ønsker, at de skal. Respekt – det er noget, vi giver til hinanden.