Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lad os sikre vores kyster, før en stormflod rammer os

»Vi har alle en interesse i at minimere skaderne ved en stormflod, og vi har alle en interesse i at sikre, at det ikke er den enkelte grundejer eller kommune, som står tilbage med regningen. Det er en national udfordring.«

Hvis en stormflod rammer de danske kyster, kan det blive en katastrofe, som vi ikke har set mage til i nyere tid. Det vil koste samfundet milliarder af kroner og ødelægge mange menneskers dagligdag.

Ifølge analyser rammer en stormflod i gennemsnit hver 122. år. Den sidste kom i 1872, og her blev målt vandstande på op til 2,80 meter over det normale niveau. En hurtig hovedregning viser, at det er 144 år siden, og dermed er vi forbi den dato, hvor en stormflod ifølge statistikken vil ramme os.

Nu skal vi selvfølgelig ikke basere vores tilværelse på statistik eller frygt for den sags skyld, men vi skal tage truslen om stormflod alvorlig. I mange kystkommuner bliver der i disse år overvejet, hvad der skal gøres af tiltag for at forhindre uoprettelige stormflodsskader. Med en vandstand på mere end tre meter over normalen ved en stormflod vil masser af områder blive lagt under vand.

Hvidovre Kommune ligger ud til Køge Bugt, og en stormflod vil ødelægge villakvarterer, skoler, idrætsanlæg og virksomhederne på Avedøre Holme, herunder Avedøreværket, der leverer el og fjernvarme til tusindvis af mennesker, og det kan blive en miljøkatastrofe, hvis spildevandscentret rammes. Det vil altså få en voldsomt negativ indflydelse på tusindvis af menneskers liv. Og det er ikke kun i vores kommune, men i store dele af Hovedstadsområdet.

I København vil en stormflod ifølge beregninger betyde skader for cirka 18 mia. kr., og i Hvidovre vil skaderne i værste fald løbe op over en mia. kr. Vi er allerede i dialog med København og flere andre kommuner om, hvordan vi sikrer os mod stormflod. Men vi kan ikke i kommunerne løfte opgaven alene. Vi skal i stedet finde løsninger sammen med staten. I den nuværende kystsikringslov er der lagt op til, at det er de grundejere, der bor i et stormflodsudsat område, som skal være med til at betale for kystsikringen. Men det er svært at lave en fordelingsnøgle, som er retfærdig i vores område, hvor grundejerne spænder lige fra villaejeren i Hvidovre over store virksomheder langs Københavns Havn og til Folketinget, der har adresse på Christiansborg. Alle vil blive hårdt ramt i tilfælde af en stormflod.

I stedet bør der findes en anden model, der kan være med til at finansiere de tekniske løsninger, som løber op i milliardklassen. Min bøn til Folketinget er, at der bliver opbygget alternative finansieringsmodeller for kystsikring. Vi har alle en interesse i at minimere skaderne ved en stormflod, og vi har alle en interesse i at sikre, at det ikke er den enkelte grundejer eller kommune, som står tilbage med regningen. Det er en national udfordring, som kalder på løsninger fra Christiansborg. Gerne med bidrag fra forsikringsbranchen og stormflodspuljen, der også må have en interesse i at være med til at forebygge frem for at stå med en milliardregning i den anden ende.

Vi må finde en fælles løsning, så vi kan sikre de udsatte kystområder, vores værdier og samfundsøkonomien.