Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lad os se på det, Greta Thunberg siger

Går man i panik, når der er ild i ens hus, risikerer man at komme til at redde to mobilopladere og en stavblender i stedet for familiealbummet og de arvestykker, som forsikringen ikke erstatter.

»Thunberg har ved flere lejligheder opfordret folk til at gå i panik. Det er en dårlig idé. Hvis man står i en akut krisesituation, er der ikke brug for panik, men nøgterne overvejelser. Går man i panik, når der er ild i ens hus, risikerer man at komme til at redde to mobilopladere og en stavblender i stedet for familiealbummet og de arvestykker, som forsikringen ikke erstatter,« skriver Mikkel Andersson. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL NAGLE

I løbet af de seneste par dage har mange debatteret Greta Thunbergs person. Men hverken hendes alder, autisme eller inderlige talestil gør hendes budskaber mere eller mindre relevante eller troværdige. Så lad os se på indholdet.

Ved flere lejligheder har Thunberg beskyldt politikere for slet intet at gøre, hvilket er forkert. Man kan aldeles rimeligt mene, at politikere har gjort alt for lidt og for sent, og det er glimrende at opfordre dem til at være mere opmærksomme på klimaforskningen, hvilket Thunberg gør. Men der er sket en udvikling teknologisk og politisk, uden hvilken udledningerne ville være endnu højere, hvilket også anerkendes af de ekspertorganer, som Thunberg selv læner sig op ad.

Thunberg har ved flere lejligheder opfordret folk til at gå i panik. Det er en dårlig idé. Hvis man står i en akut krisesituation, er der ikke brug for panik, men nøgterne overvejelser. Går man i panik, når der er ild i ens hus, risikerer man at komme til at redde to mobilopladere og en stavblender i stedet for familiealbummet og de arvestykker, som forsikringen ikke erstatter.

Derudover peger Thunberg korrekt på, at der ifølge klimaforskere kun er 350 megaton CO2 tilbage at udlede, hvis man med 67 procents sikkerhed vil holde sig under en temperaturstigning på 1,5 grader, og at den mængde vil være opbrugt i løbet af cirka otte år. Den danske CO2-udledning er faldet over de senere år. Men det lader sig ikke gøre at reducere den til intet på otte år uden en massiv og hastig nedgang i levestandard - og her taler vi ikke kun om at undvære flyrejser og spise selleri i stedet for oksekød.

Mikkel Andersson Fold sammen
Læs mere

En sådan reduktion ville kræve, at man lukkede store dele af landbruget, industrien og transportsektoren, da der ikke for indeværende findes realistiske CO2-neutrale alternativer til en stor del af de aktiviteter, der foregår her. Dermed ville man fjerne en stor del af skattegrundlaget for den velfærdsstat, der finansierer hospitaler, uddannelser, hjemmehjælp, overførselsindkomster og så videre. Samtidig ville man stoppe den gradvise innovative proces, der gør, at vores energiforsyning, industri, biler med mere bliver grønnere og mere energieffektive.

Men én ting er et højtudviklet land som Danmark. Verden over lever hundreder af millioner mennesker, inklusive unge, i fattigdom, og den eneste kendte måde, de kan løftes ud af denne på, er gennem den økonomiske vækst og teknologiske udvikling, der de seneste årtier har gjort netop dette foruden at sænke børnedødeligheden og løfte en lang række parametre for livskvalitet på helt ufatteligt kort tid i et historisk perspektiv. Der findes endnu ingen CO2-neutral måde, hvorpå den udvikling kan fortsætte, og kræver man nuludledning i løbet af meget få år, bliver de løsninger heller aldrig udviklet.

Det betyder ikke, at man intet skal gøre, og da slet ikke politisk ignorere eller benægte de stadigt mere entydigt dystre profetier fra klimaforskningen. Man kunne eksempelvis beskatte CO2-udledning og CO2-udledende produkter, hvilket ville gøre de virksomheder, der formår at reducere CO2 mest muligt, til de mest konkurrencedygtige samt målrettet afbøde konsekvenserne af den globale opvarmning. Man kan med god ret indvende, at de løsninger er svært realiserbare - det er Thunbergs som nævnt også - men de har dog den fordel, at de faktisk ville være virksomme uden at fjerne millioners mulighed for også at opnå bedre sundhed og højere levestandard.

Greta Thunberg opfordrer i stedet til, at man i panik skal gennemføre øjeblikkelige reduktioner og ignorere de massive konsekvenser, dette ville medføre, ikke mindst for unge og ikke mindst i udviklingslande. Det er en forsimplet snuptagsløsning.