Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lad os nu få den barsel-ligestilling på plads

Julie Hassing: I en ideel verden ville jeg ikke blande mig. Ideelt set burde par selv styre barselsfordelingen. Men som debatten viser, er den ideelle verden utopi: Kvinder tager hovedparten af barsel i et omfang, der forsinker eller ødelægger deres erhvervskarriere. Debatten har dog været snæver - koncentreret om familien som enhed. Tillad mig at brede den ud.

Julie Hassing, PhD Researcher Social and Political Sciences The European University Institute Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den skævvredne barsel sætter enhver kvinde i en udsat position - både dem som ønsker børn, dem som ikke ønsker børn, og dem som ønsker et arbejde og vil overveje alt andet senere.Den lange barsel gør nemlig enhver kvinde 25+ til risky business at ansætte. Det ved arbejdsgiverne godt. Derfor handler karrierevejledning for unge kvinder om »at få det til at ligne, at du ikke skal have børn«. Vi lader den stå et øjeblik. Er der virkelig det arbejdsmarked og den ligestillingssituation, vi ønsker i 2012?

Under udlandsophold har jeg modtaget karriereråd i Italien og USA. Lande vi pryder os som ligestillingsforgangsland for. Men aldrig er jeg blevet rådet til at anføre civilstatus på mit CV. Og det er sørgeligt, at det er nødvendigt i Danmark. Når jeg diskuterer karriere med mine ganske kloge og veluddannede veninder, forfalder diskussionen til, hvordan man bedst viser på sit CV, »at man ikke overvejer familie«. Civil- og børnestatus er særdeles vigtige aspekter at inddrage - på den rigtige måde - for at gøre sig forestilling om indkaldelse til samtale.

Modsat mange synes jeg ikke, at arbejdsgiverne kan klandres for at tage barsel i betragtning. Storfamilier er in, og en kvinde kan let få tre børn. Og hvis tre børn betyder tre års fravær, er man da en dårlig leder, hvis ikke man overvejer omkostningerne. Jeg er heller ikke ude med riven efter danske mænd. Mit indtryk er klart, at mange mænd ønsker barsel, og at deres holdninger de seneste årtier har fået os derhen, hvor vi er i dag (I er seje!). Men vi kæmper mod samfundsstrukturer, som ikke ændres fra dag til dag, men - hvis vi er heldige - fra generation til generation. Et faktum ingen grupper kan rette op på. Der skal lovgivning til.

Ligesom mine mandlige kollegaer vil jeg gerne tale arbejdsrelaterede visioner til jobsamtaler - og lade familieplaner ligge for en stund. Men barselaspektet kan kun elimineres ved at fordele »barsel-risikoen« kønsmæssigt ligeligt. Og det sker kun ved at dele den nuværende ordning fifty-fifty. Eller ved en arbejdsgiverbetalt barselsfond konstrueret, så den udligner ulemperne ved, at kvinder - fortsat - vil stå for hovedparten af barsel. Det er de eneste måder, min generation af kvinder - både dem, som ønsker børn, og dem, som ikke gør - kan undslippe de jobsamtaler, hvor vi gang på gang vrider os, når spørgsmålet bringes op (ja, det er ulovligt, men ganske hyppigt forekommende skal jeg hilse at sige). Lad os nu få den barsel-ligestilling på plads, udvise rettidig omhu i lovgivningen og ikke kun tænke på familien, men - i en højere sags tjeneste - sikre lige adgang til arbejdsmarkedet for alle.