Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lad os inspireres af Bauhaus-ideerne

Den internationale Bauhaus-stil tager udgangspunkt i, at funktionen i form af, at mennesker og forretninger skal huses i den, skal være det vigtigste for en bygning. Det kunne en hel del arkitekter lære noget af.

Peter Nedergaard opfordrer danske arkitekter til at lade sig inspirere af Bauhaus-stilen ligesom i Tel Avivs »Den Hvide By«: »Er det for meget forlangt, at arkitekter igen bliver socialt bevidste og ikke kun ego-bevidste, at de begynder at tænke i helheder, at højden sænkes, at hensynet til beboerne kommer i første række, og at der tænkes på fællesskabet?« Fold sammen
Læs mere
Foto: Jack Guez / Ritzzau Scanpix

Den tyske Bauhaus-skole fødtes for 100 år siden i år. Det fejres med rette kloden rundt, fordi ideer fra denne skole har præget design og arkitektur frem til i dag. Ikke mindst med hensyn til arkitektur, kunne vi lære noget i dag.

Den internationale Bauhaus-stil tager udgangspunkt i, at funktionen i form af, at mennesker og forretninger skal huses i den, skal være det vigtigste for en bygning. Der må ikke være tale om, at bygningens form bliver en slags kunstværk for arkitekten, som gør, at han skiller sig ud. Bauhaus-bygninger er sociale bygninger, som passer til hinanden, og hvor den enkelte bygning afstemmes i forhold til helheden. Stilen minder en del om funkis-stilen i Danmark. Bauhaus-bygninger er i reglen tre-fire etager. Der må ikke bygges højere, for det forstyrrer og ville få disse bygninger til at stå og råbe »Se mig!«

Peter Nedergaard Fold sammen
Læs mere

Den største samling af bygninger tegnet i den internationale Bauhaus-stil forefindes i Tel Aviv. Der befinder sig hele 4.000 bygninger af denne art i byen. Centrum af Tel Aviv kaldes »Den Hvide By«, hvilket hentyder til de tusinder af bygninger bygget i den internationale Bauhaus-stil, som ligger her. Bauhaus-bygningerne blev bygget af arkitekter i 1930erne, som var flygtet fra Europa på grund af nationalsocialismens fremmarch. I 2003 gjorde det, at Tel Avivs centrum af Unesco blev sat på verdensarv-listen.

Øjet hviler roligt

Når Tel Aviv er så dejlig en by at være i og gå rundt i, skyldes det også de mange Bauhaus-bygninger. Øjet hviler roligt. Højden er menneskeafstemt. Man tager hensyn til hinanden som mennesker og bygninger i denne by. Man ved, at bygningerne af arkitekten alene er tegnet med det for øje at fungere som boliger og forretninger. Det gør de så også.

Modsat ser man i Danmark og andre lande en arkitektur, som bliver mere og mere individualiseret. Hvor bygningerne hver især står ensomt og råber højere og højere: »Så se mig dog!« »Er jeg ikke enestående og 15 etager høj?« »Skiller jeg mig ikke helt ud i forhold til nabobygningerne?«. Bygninger er blevet arkitekternes forsøg på at sætte en mindesten for sig selv, som arkitekturstuderende fra andre dele så kan valfarte til. Om beboerne føler sig veltilpas mellem glas og skæve vinkler er en anden og tilsyneladende underordnet sag. Om nabohuse passer i stil og anslag til hinanden er også ligegyldigt. Der er langt fra Bauhaus’ »vi-stil« til nutidige arkitektoniske monstres øjebæ-agtige »mig-stil«.

Er det for meget forlangt, at arkitekter igen bliver socialt bevidste og ikke kun ego-bevidste, at de begynder at tænke i helheder, at højden sænkes, at hensynet til beboerne kommer i første række, og at der tænkes på fællesskabet?

Der er dem, som sikkert vil sige, at tiden er en anden, og at det ikke kan lade sig gøre at forene en positiv besvarelse af spørgsmålet med et moderne storbyliv. Til dem vil jeg sige: »Kom til Tel Aviv, min ven!«