Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lad os få et rungende ja

»Det er trist, at Dansk Folkeparti gammel vane tro hiver Mester Jakel frem i partiets dukketeater og truer os med krabasken = alverdens hypotetiske ulykker, som vi ikke kender noget konkret til.«

Oluf Johnsson Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Meningsmålinger skulle forbydes en måned forud for valg og folkeafstemninger. Det samme gælder exit-poles.

Det vil naturligvis fratage oraklerne på DR-TV og TV 2 muligheden for at sige lidt begavet om stemningerne. Det er beskæmmende at følge meningerne forud for endnu en folkeafstemning om EU. Jeg investerede personligt et halvt års indsats for et ja, da vi stemte os ind i EF/EU. Mit hovedargument dengang var »Aldrig mere krig i Europa« med en stribe sidegevinster, blandt andet en stærk økonomisk fremgang for Danmark og et fælles marked, hvor jeg som borger kan bevæge mig og vælge at handle frit, hvor jeg vil.

Nyhedsoverblik - Retsforbehold

Forleden skrev én i avisen, at nu var der jo fred i Europa, så det argument var opbrugt. Vrøvl. Det ulmer stadig i »baghaven«, og et nyt sted i »baghaven« brænder det, fordi den russiske bjørn langer ud efter frafaldne lande og knurrer advarende mod os med næsten daglige forsøg på at krænke vort territorium i luftrummet, til havs og i Arktis. Det er altså ikke passé at passe godt på. Det kræver samarbejde i NATO og i uundværlig grad også i EU. Det er de fleste nej-sigere vist enige med mig om.

Samarbejde, ja, hvad er så det? Samarbejde indebærer, at alle deltagere afgiver suverænitet, ellers er der intet samarbejde. Det er ikke spor anderledes end derhjemme: Hvis du tager vasketøjet, så støvsuger jeg. Det er samarbejde og arbejdsdeling i fodsålehøjde. Både hos Thulesen-Dahl, Samuelsen og de andre.

Det er trist, at Dansk Folkeparti gammel vane tro hiver Mester Jakel frem i partiets dukketeater og truer os med krabasken = alverdens hypotetiske ulykker, som vi ikke kender noget konkret til.

DF vil åbenbart have os til at tro, at de andre vil os det ondt. Jeg kunne næsten ønske mig, at regeringen gik af ved et nej torsdag, og at ja-partierne i enighed tvang Thulesen-Dahl, Dansk Folkeparti, Liberal Aliance og Enhedslisten at danne regering med det primære formål at realisere deres vidtløftige fantasier om »parallelaftaler«. »Übermut und Überheblichkeit sind die Eltern des Zusammenbruchs.« (Kådhed og arrogance er sammenbruddets ophav!) Lige siden kong Christian IV har Danmark holdt på den forkerte hest, hvorved vores selvopfattelse af »lidenhed« og vor offerrolle opstod, kronet med nederlaget ved Dybbøl i 1864.

Ingensinde før har Danmark haft så store kulturelle og økonomiske fordele af at deltage fuldt og helt i et samlet europæisk samarbejde, som vi har opnået siden 1972, hvor ufuldkomment samarbejdet end måtte være. Indefra, som fuldgyldige medlemmer, kan vi være med til at forbedre ønskværdige ændringer. Udefra må vi tage til takke med at indføre tingene per telefax som nordmændene. Derfor skal vi stemme ja torsdag og gerne et rungende ja som i 1972.