Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Lad os få en »super-regering« og viceministre

»Jeg tror, vi kunne få mere dynamiske regeringer, hvis de bestod af færre ministre, der til gengæld havde et bredere perspektiv – og at viceministre kunne være gode til at aflaste superministrene.«

16DEBJohn-Wagner-151656.jpg
Læs mere
Fold sammen

Sikkert som amen i kirken denne juleaftensdag er det, at der efter en regeringsomdannelse opstår diskussioner om ministerudnævnelser og -afskedigelser, som vi har oplevet med Anders Samuelsens valg af Udenrigsministeriet, Thyra Franks tiltræden som ældreminister og – ikke mindst – Bertel Haarders fyring og kortvarige kandidatur til embedet som generalkonsul i Flensborg.

Det sidste indskriver sig i rækken af forsøg på at placere seniorpolitikere i diplomatiet, som kendt fra mange andre lande. SV-regeringen i 1970erne påtænkte det med Kjeld Olesen (S) og Arne Christiansen (V), og den nuværende statsminister forsøgte det i 2011 med de såkaldte eksportambassadører: Ritt Bjerregaard, Marianne Fischer Boel, Anne-Birgitte Lundholt, Uffe Ellemann-Jensen og Henning Dyremose. Men det er hver gang lykkedes for karrierediplomaterne i udenrigstjenesten at slippe med skrækken.

Formentlig bliver det først praksis den dag, hvor et bredt flertal af »gamle« partier beslutter sig for det, som de netop har gjort med forøgelse af partistøtten og indkaldelse af suppleanter for folketingsmedlemmer, der bliver ministre. Og meget taler for, at vejen bør betrædes. Ingen nævnt, ingen glemt, men der er »ledige« fhv. ministre, som kunne tjene Danmarks sag i udlandet – og som også fortjener den anerkendelse.

Indfør superministerier

Hvis – eller snarere når – Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen taler sammen om den sag, bør de samtidig drøfte, om tiden også er inde til en anden »import«, nemlig viceministre – som alternativ til en (for) stor regering med kunstige ressortområder og de mange særlige rådgivere.

I stedet for en udenrigsminister, en udviklingsminister og en minister for nordiske anliggender kunne man måske med fordel have én udenrigsminister og under ham et antal viceministre for udviklingspolitikken, nordiske anliggender, EU-relationerne og måske sågar

forsvaret.

I stedet for en finansminister, en minister for offentlig innovation, en økonomi- og indenrigsminister og en skatteminister kunne man have bare én super-økonominister med viceministre for statens økonomi, skatteopkrævning, modernisering af den offentlige sektor etc. Meget taler også for en super-erhvervsminister med viceministre for f.eks. landbrug, fiskeri, eksportfremme, digitalisering, handel og transport, en super-miljøminister med viceministre for klima og energi, og en kultusminister (som vi havde det for 100 år siden) med viceministre for kultur, medier, uddannelse og forskning.

Jeg tror, vi kunne få mere dynamiske regeringer, hvis de bestod af færre ministre, der til gengæld havde et bredere perspektiv – og at viceministre kunne være gode til at aflaste superministrene i de utallige samråd i Folketinget, dialogen med interesseorganisationer, kontakten med medier osv. – og så kan enkelte af dem måske en dag se frem til et par år i diplomatiet, sågar i Flensborg.

Glædelig jul og godt nytår!