Boligjobordningen er som nævnt skabt efter svensk forbillede, men her hører ligheden også op. I Sverige er der tale om en ordning, hvor den enkelte borger årligt kan fratrække op til 100.000 kroner for lønudgifter til håndværkere med en skatteværdi på i alt 50.000 kr. Til sammenligning er skatteværdien af det danske fradrag ca. 5.000 kr. årligt pr. person. Derudover er der den vigtige forskel, at den enkelte kunde i Sverige ikke skal betale den fulde håndværkerregning og efterfølgende vente på at få penge tilbage i skat. I Sverige deler håndværkeren lønudgiften i to lige store dele og sender den ene regning til kunden og den anden til det svenske SKAT. Det kan lyde besværligt, men det er lykkedes at skabe en let, administrativ løsning, der er stor opbakning til blandt håndværkerne. Virksomhederne får i praksis udbetalt pengene med det samme fra SKAT.

Den svenske Boligjobordning, kaldet ROT-avdraget, har eksisteret siden slutningen af 2008, og der er lavet flere undersøgelser af konsekvenserne for beskæftigelsen, det sorte arbejde og statskassen. Alle disse undersøgelser peger entydigt på, at ROT-ordningen har været en succes på alle måder. Den seneste analyse blev udført af den svenske arbejdsgiverforening Företagarna i december 2011 og viser, at ordningen har skabt 20.000-25.000 nye hvide job, og at ordningen helt har elimineret det sorte arbejde i Sverige. Af de ca. 2.500 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, svarer 95-100 pct., at de i dag aldrig eller kun sjældent bliver bedt om at udføre arbejde sort. Blandt malere er det kun 1 pct., der jævnligt bliver bedt om at udføre sort arbejde. Resten, dvs. 99 pct., oplever det aldrig eller kun sjældent. Vi behøver næppe at sige, at det er en virkelighed, der ligger så langt fra den danske, som det overhovedet kan lade sig gøre.

Nu kunne man måske få den tanke, at det også bare er de svenskere, der er så regelrette og lovlydige. Men det er langtfra tilfældet. Samme analyse peger på, at det før indførelsen af ROT-ordningen var 45 pct. af alle håndværksvirksomhederne, der ofte eller meget ofte blev bedt om at udføre sort arbejde. Så der er ingen tvivl om, at ordningen reelt har elimineret et stort problem med sort arbejde.

I modsætning til den danske Boligjobordning har ordningen i Sverige også opnået stor folkelig udbredelse. I alt har ca. 1,2 mio. personer benyttet sig af ordningen og omkring 80.000 virksomheder har udført arbejde med tilskud fra ordningen. Der er med andre ord tale om en ordning, som hver ottende svensker, stor som lille, har benyttet sig af. Vi skønner, at mindst hver femte husstand i Sverige har benyttet sig af ordningen. I Danmark viser den seneste opgørelse fra SKAT, at det desværre er meget få, der har benyttet sig af Boligjobordningen.

De entydige positive resultater af den svenske ROT-ordning har samtidig gjort ordningen til en veritabel overskudsforretning for den svenske statskasse. For hver krone, der udbetales fra den svenske SKAT i form af ROT-avdrag, kommer der mellem 1,5 og 2 kroner tilbage til statskassen. Det skyldes, at ordningen har skabt 20.-25.000 nye, hvide job, hvilket igen har genereret indkomstskatter, momsindtægter og ny omsætning. I 2010 blev der udbetalt i alt 13,1 mia. svenske kr. fra ROT-ordningen, hvilket således har genereret et overskud for den svenske statskasse i omegnen af 10 mia. kr. Der er ingen grund til at tro, at vi ikke kunne opnå mindst lige så gode resultater i Danmark.

Dertil kommer et andet forhold, der bestemt ikke bør overses, nemlig at ordningen er med til at øge vedligeholdelsesindsatsen i boligmassen. I Sverige har ordningen øget den professionelle vedligeholdelse med i alt 34 mia. kr. om året. En del af dette arbejde er tidligere blevet udført sort eller som gør-det-selv arbejde, og en del er slet ikke blevet udført. Ser man rundt i den danske boligmasse bærer den mange steder præg af manglende vedligeholdelse og elendigt udført gør-det-selv arbejde. Det er i virkeligheden spørgsmålet, om den politiske fokus ikke burde rettes mod boligens fundamentale rammer, dvs. den almene vedligeholdelse, inden al krudtet bruges på at tvinge selv de usleste rønner i udkantsdanmark væk fra oliefyr og over på jordvarme og solenergi. Hvilken ide er der i at have et dyrt jordvarmeanlæg, når taget er ved at falde ned om hovedet på en?

Regeringen har med andre ord alle muligheder for at gøre noget godt for danskerne, beskæftigelsen og statskassen ved at satse på en opgradering af Boligjobordningen. Risikoen for at lide skibbrud er med de svenske erfaringer in mente ikke-eksisterende. For os at se begår man en meget stor fejl, hvis ikke man tør tage skridtet fuldt ud, fordi man alene fokuserer på den direkte udgift i form af fradraget på danskernes selvangivelser.