Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Mennesker, der er magtesløse over for systemer, de selv har skabt, er måske så interessant et plot, fordi det er tæt på virkeligheden. Ikke mindst virkeligheden for mennesker med handicap. Her hedder systemet bare ikke Skynet, men Og magtesløsheden her kan tage mange former: Når man skal aflevere et studierelevant hjælpemiddel før hver studiestart, fordi forskellige myndigheder skal behandle sagen, alt efter om man går i folkeskolen, gymnasiet eller universitetet.
Når man skal gennem en omfattende proces af vurderinger og dokumentation for at få en blindestok – hvor prisen på administrationen er højere end prisen på stokken.
Eller når hele ens sociale liv bliver genstand for omhyggelig sagsbehandling, så man får præcis den støtte til transport, man kan få.
Derudover er der de stadige udfordringer med at skabe sammenhængende løsninger med én samlet besked fra myndighederne. Overadministration og halve løsninger koster kassen i skattekroner – og der bliver samtidig trukket på overskudskontoen hos borgerne, der dermed får sværere ved at bidrage til samfundet.
Der er ingen snuptagsløsninger på et system, der er gået i selvsving. Og selvsvinget er tydeligt illustreret ved de flere og flere ’kolde hænder’ og den manglende gode forklaring på dem. Det kræver en markant og samlet løsning – og lige nu står mulighedernes vindue pivåbent, for det er nu, vi reformerer.
Fleksjobreformen skal bringe flere borgere tættere på arbejdsmarkedet, og systemet skal blive bedre til at lave koordinerede vurderinger af borgerne. Og på trapperne er regeringens kommende socialreform og handlingsplan af handicapområdet. Hvad med at bruge de to anledninger til at lave ordninger, der kræver mindre administration og kontrol – for eksempel med større vægt på, at mennesker selv kan indrette deres tilværelse inden for en rimelig ramme?
I Terminator 2-filmen rejste Arnold i skikkelse af en robot fra fremtiden til fortiden for at justere på tingenes tilstand og undgå fremtidige katastrofer. Det kan vi ikke. Vi skal vide, hvornår vi skal handle – også mod overbureaukratiet. Og det er nu.