Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kys demokratiet

Bente Dalsbæk: Fire mænd kørte over Øresundsbroen ved nytårstide i 2010 tilsyneladende med den intention at dræbe en række medarbejdere i JP/Politikens Hus. De skulle dø, fordi de arbejdede i et bladhus, der i sin tid trykte Mohammed-tegningerne. Den hensigt blev de fire mænd dømt for i går. Gudskelov for det. Vores demokratis brystværn holder.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I dag fejrer vi så vores demokratis årsdag. Men som på alle andre årsdage kan vi let lade os rive med af selve festligholdelsen, det ekstra skud vitaminer, der kommer i form af fest og jubel. For lad os se det i øjnene: Indimellem er det med demokratiet, som med et parforhold: når det har varet længe nok, glemmer vi den ekstra opmærksomhed, den dybe samtale og de lange kys. Det hele bliver lidt praktisk, og der tantekysses på vej ind og ud ad dørene: »Dejligt, du er her - men jeg har ikke tid lige nu, vi må tales ved senere.«

Således også med demokratiet. Vi får ikke altid sat rigtig pris på det og påskønnet det. Tværtimod, så lader vi den ene dag tage den anden, og tja lader stå til? Undlader at engagere os? Lader det ikke længere interesse os? Eller ligeså slemt: beskæftiger os med det ude fra sidelinjen, hvor vi står og brokker os. Således ligger sofademokrater og egokrater i arm på demokratiets leje. De første er dem, der tager det hele lidt for givet, de andre er dem, der kun bruger målestokken: »Hvad får jeg ud af det.«

Det er så såre menneskeligt, at det faste greb bliver slappere, når der holdes om noget velkendt, noget givet. Men det er så utroligt skadeligt. Uanset om vi taler om kærlighed eller demokrati.

Ligesom kærligheden er demokratiet en gave, men også en opgave. Ligesom kærlighed kan blive kvalt af passivitet, så dør et demokrati også, hvis der ikke aktivt værnes om det.

For ligesom kærligheden kun er til låns, så er demokratiet det i virkeligheden også. Vi kommer til at levere det tilbage, den dag brystværnet ikke længere holder, fordi sofademokraterne og egokraterne sover videre. Men du skal vide, at det ikke er store ting, det kræver at værne om det: ja, du kan engagere dig lokalt eller nationalt, men du kan også engagere dig i samtalen med dine børn, dine venner, dine naboer om de grundlæggende værdier, der er demokratiets fundament. Som med parholdet lever demokratiet nemlig bedst med kærlighed og samtale.

Så kys dit demokrati i dag - gerne et langt inderligt ét.

God Grundlovsdag.