Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kvinfo: Vi kæmper også for minoritetskvinderne

»Til gengæld kan vi ikke se det helt store perspektiv i at bruge energien på en råbematch.«

20DEBSUZANNEMOLL-122000.jpg
Suzanne Moll. Fold sammen
Læs mere

Halime Oguz har helt ret, når hun lørdag 10. december i Berlingske i sit Indspark udpeger social kontrol af især kvinder og piger med indvandrerbaggrund som en af de store udfordringer for ligestillingen i dagens Danmark. Det skal man være blind for ikke at kunne se.

Til gengæld rækker klarsynet ikke så meget længere, idet Halime Oguz tilsyneladende uden videre research end det sidste par uger på vores facebookstrøm rider myten om, at Kvinfo ikke kan eller vil se ligestillingsproblemerne i forhold til de etniske minoriteter og kun interesserer sig for middelklassekvinders adgang til bestyrelsesposter.

Kvinfos opgave som nationalt videnscenter er at indsamle og udbrede viden om køn og ligestilling. Hvem der har adgang til lederposter i både politik og erhvervsliv – og dermed sidder på samfundets magtpositioner – er der med det gletschertempo, tingene flytter sig på i Danmark, ingen grund til at slippe. Kønsbilleder og stereotyper er for eksempel en anden.

Det gælder bestemt også social kontrol og i direkte forlængelse heraf kønsbaseret vold. Og det gælder både i minoritetsmiljøer og i forhold til fænomener som slutshaming og hævnporno i ungdomskulturen generelt.

Det ændrer ikke på, at problemerne er større og har et andet udtryk i nogle etniske minoritetsgrupper end i resten af samfundet. Når f.eks. hver femte af de unge – både mænd og kvinder – beretter, at de ikke frit kan vælge ægtefælle, er det helt uacceptabelt. Det samme er det niveau af kønsbaseret vold, som er en del af årsagen til etniske minoritetskvinders voldsomme overrepræsentation på kvindekrisecentrene.

Derfor er minoritetskvinders vilkår selvfølgelig en del af vores arbejde og har været det i mange år. Det gælder i forhold til vores to mentorprogrammer og de arrangementer og debatter, som vi blander os i. Her finder man for eksempel temaer som tro og homoseksualitet, Pigefestival i anledning af stemmeretsjubilæet (med minoritetspiger som en helt bevidst del af målgruppen), infomøder for marokkansk-danskere om skilsmisserettigheder og børneægteskaber, debatten efter overgrebene i Köln og dialog med islamiske feminister både i Mellemøsten og her i Danmark. Og når fantastiske Khatera Parwani fra Exitcirklen var en af talerne på vores 8. marts-fejring i år, er det, fordi hendes stemme er vigtig i forhold til det publikum.

Der er nok at tage fat på. I sidste ende er det ikke en kamp, der kan tages uden aktiv medvirken fra piger og kvinder i de etniske minoriteter, og heldigvis er stemmer som Halime Oguz’ ikke længere enlige svaler. Hos Kvinfo er vi vores rolle som medspiller bevidst og også, at vi ikke er i mål med at finde hverken formen eller kanalerne. Til gengæld kan vi ikke se det helt store perspektiv i at bruge energien på en råbematch med kræfter, der i virkeligheden arbejder ud fra samme mål og værdigrundlag, som vi selv gør.

  • Suzanne Moll er direktør (konst.), Kvinfo.