Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kvinfo er ikke en menneskeret

Kirke- og kulturminister Mette Bock besluttede at lægge Kvinfos – Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed – bibliotek under Det Kongelige Bibliotek og er i øjeblikket havnet i en massiv shitstorm fra venstrefløjsfeminister, der beskylder ministeren for at føre et korstog mod organisationen. Men hvad har denne organisation i det hele taget udrettet, og er den overhovedet nødvendig nu om dage?

Kvinfo går ind for ligestilling mellem kønnene, blandt andet på arbejdsmarkedet. De vil endda have kvoter for, hvor mange kvinder der skal være ansat i prominente stillinger og besidde bestyrelsesposter, men hvis man ser på Kvinfos egen besætning og bestyrelse, kan man se, at de på ingen måde lever op til deres egne krav om ligestilling og mangfoldighed.

Vi lever i dag i et Danmark, hvor vi har en kvindelig regent, vi har lige skiftet en kvindelig statsminister ud, og hvis der kom valg i morgen, ville vi, ifølge meningsmålingerne, få endnu en. Formanden for Folketinget er ligeledes kvinde, og der har aldrig været så mange kvinder på topposter og i bestyrelser i dansk erhvervsliv. Så her er vi pænt dækket.

Men interessant nok er det på disse områder, at Kvinfo og ligesindede kæmper allermest for at fremme kvindesagen, så de rigtige poster bliver tildelt de rigtige overprivilegerede medsøstre. Og Gudhjælpemig om de ikke har lavet en slags »ribbon action« for bevarelse af Kvinfo, som man skal erstatte sit profilbillede på Facebook med, som støtte til bevaring af Kvinfos bibliotek. Altså, vi taler ikke om en neonatalafdeling eller et herberg, der er blevet nedlagt, men et bibliotek, hvis drift blot er blevet flyttet til Det Kongelige Bibliotek.

Ingen søstersolidaritet

Alt imens har vi 40 overbookede krisecentre i landet, der hvert år må afvise voldsramte kvinder grundet pladsmangel. Her ser jeg ingen ribbon action.

For noget tid siden afslørede TV 2-dokumentaren »Moskeerne bag sløret«, hvilke forfærdelige forhold nogle muslimske kvinder må leve under i danske ghettoer. Hvordan de er tvunget til at leve med voldelige mænd, og hvordan de bliver rådet til at finde sig i voldtægt, bigami og what not. Havde Kvinfo kæmpet for ligestilling, som de påstår, at de gør, ville politikerne ikke have fået fred, indtil man ligestillede disse kvinder med resten af landets befolkning.

Men nej. Ingen medsøstersolidaritet her. Og ej heller da det i sidste uge kom frem, at kvindelige fanger i danske arrester bliver behandlet som tredjerangsborgere i forhold til mandlige ditto.

Så vil en venlig sjæl forklare mig, hvad nødvendigheden af Kvinfos eksistens på statens regning består i? For jeg kan ikke se, at de har flyttet noget som helst andet end at bruge organisationen som et springbræt til endnu mere prominente poster for en lukket kreds af fremtrædende, venstreorienterede, elitære feminister.

Mersiha Cokovic er konsulent.