Kvinder fravælger topchef-stillinger, fordi de er kloge

Som en jaloux ekskæreste både lokker og udskammer Hr. Arbejdsmarked de kvinder, der ikke finder hans lovninger om penge, magt og status overbevisende.

»Arbejdsmarkedet hungrer efter at støvsuge vores indre ressourcer og kan ikke lide at være i konkurrence med kvinders børn og ægtefæller,« mener Eva Selsing. Linda Kastrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der mangler kvinder i erhvervslivets top, messer tidsåndens udsendinge. Der er ikke nok mennesker med XX-kromosomer i virksomhedernes ledelser, siger de, og det ser ikke flot ud i sammenligning med andre, mere feministisk indrettede lande. Hvilket selvfølgelig er noget nær den største skam, en nation kan opleve. Nej, flere kvinder må blive topchefer, og det kan kun gå for langsomt, forstår vi.