Berlingske Business har med sine seneste artikler, dels magasinet Business #13 torsdag 3. maj en specialrapport under overskriften »Kvinderne flygter fra advokatkontorerne«, og dels onsdag 13. maj Dagens synspunkt med overskriften »Nye forbilleder i advokatbranchen søges« medvirket til at tegne et billede af branchen, som jeg ikke genkender.

Der er ikke tvivl om, at de i Business portrætterede kvinder for deres generation opnåede landvindinger i at opnå respekt for deres faglighed og ikke mindst deres ambitionsniveau. Imidlertid mener jeg, at både problemstillingerne og dermed også de råd og efterlysninger, som artiklerne lægger op til, har afsæt i en svunden tid. Advokatbranchen har i videre omfang end andre brancher formået at skabe rum for, at dygtige kvinder kan opnå at blive selvstændige og en ligeværdig del af en partnerkreds. Fordommene om, at kvinder er mindre fleksible, mindre ambitiøse eller måske endog udygtigere end mænd, er manet endeligt i jorden. Klienterne vil have kvalitet, tilgængelighed og usnobbede anvendelige råd, og i den forbindelse opleves kvinder helt ligeværdige med mænd.

»Men er det så ikke en hård branche at være i?« lyder det retoriske spørgsmål.

Der er ikke tvivl om, at når man beslutter sig for at leve af at rådgive folk i eksempelvis større investeringer, ved virksomhedstruende konflikter eller ved personlige udfordringer af ubærlig karakter, så kræver det fleksibilitet og tilgængelighed. Når behovet er der, skal advokaten være til stede, fokuseret og ikke mindst kunne yde rådgivning med den energi, overskud og overblik, som presserende situationer altid vil kræve. På den måde er det en krævende branche. Det er dog samtidig en branche, hvor du kan vælge et speciale, der gør, at du har ultimativ fleksibilitet til at tilrettelægge arbejdsdagen, som du vil. For mig har det betydet, at jeg aldrig har misset et af mine tre børns store udfoldelser som gymnaster, musikere, skuespillere og dansere.

»Men er der en kønsrelateret udfordring?«

Jeg er taknemlig for, at mændene har udfordret branchen. Branchen har helt generelt fået langt mere fleksible ordninger og større forståelse for at holde på de gode ved at tilbyde individuelle løsninger. Det er sket på så kort tid, at jeg oplever udviklingen som en revolution, fra jeg var færdig i 1994 til dags dato.

I mit eget firma, SIRIUS advokater, har vi en helt ligelig fordeling af mænd og kvinder. I foråret har to af mine mandlige kolleger haft orlov med deres børn. Jeg oplever ikke, at der i dag er en kønsmæssig forskel mellem ønsket om ’det hele liv’ og muligheden for at udfolde sig familiært, kreativt og fysisk.

Vi vil som branche aldrig kunne tillade os, at fleksibiliteten ikke er til stede for vores klienter. Vores berettigelse er alene klienternes behov, og disse behov vil ofte opstå uventet og være af hastende og presserende karakter. Imidlertid er fleksibilitet ikke det samme som en nødvendighed i forhold til meget lange arbejdsdage over lange perioder. Langt størstedelen af de små og mellemstore advokatvirksomheder imødekommer således medarbejdernes ønsker og behov for en rimelig arbejdsuge. De store kontorer søger endvidere at tilbyde særordninger, så individuelle behov kan imødekommes. Klienterne efterspørger i dag langt mere professionel rådgivning. Med professionel mener jeg anvendelig og kreativ rådgivning med stor fokus ikke kun på den juridiske ramme, men også kommercielle overvejelser, der inddrager input fra andre rådgivningsbrancher, eksempelvis ledelse.

Mange klienter benytter sig i dag af flere advokatforbindelser og mulighederne for at sammenligne ydelser og pris, men også det umærkbare, men afgørende, der adskiller det gode råd fra det uovertrufne. Spørger man en hvilken som helst virksomhedsleder om, hvem vedkommende helst vil have råd af i den vanskelige situation, må svaret være: »Den kreative rådgiver, der kan se og lade sig inspirere af fortilfælde - ikke kun juridiske - med henblik på at løse min problemstilling. Naturligvis med højeste juridiske kvalitetsniveau for øje.« Vedkommende vil forudsætte, at vi er veludhvilede og velfunderede i vores eget liv, så vi kan være anker i den storm, virksomheden står i. Derfor er det også klienterne, der daglig udfordrer branchen og holder os til ilden ved at fortsætte med at udvikle os.

Det er min påstand, at »fremtidens advokater« ikke ville være blevet tiltrukket af branchen, som den så ud for blot få år siden. Branchen er imidlertid under forandring og flere steder er der skabt rum for den nye generation af kreative unge mennesker.

Af samme grund må jeg sige, at jeg på ingen måde frygter for branchen. Jeg frygter ikke for, at vi ikke kan rekruttere og fastholde de bedste kvinder og mænd, men jeg er enig i, at vi skal bibeholde fokus på at udvikle os og udvikle vores medarbejdere og rammerne for vores medarbejdere; ikke kun for medarbejdernes skyld, men i ligeså høj grad for klienternes.