Kvindekroppen er stadig en kampplads

Kunne det ikke være befriende, hvis kvindekroppen for en gangs skyld ikke skulle være noget i kraft af andres øjne? Kunne det ikke være rart, om vi dømte kvindekroppe med mildere øjne – eller bare helt lod være? spørger Camilla Søe.

»Som kvinde halvvejs mod Bircows alder og uden børn endnu må jeg også højt konstatere, at jeg vil prise mig lykkelig for at have hendes figur, når jeg en dag runder de 60,« skriver Camilla Søe. Niels Ahlmann Olesen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg tilbringer den sidste af mine ferieuger i Italien, og forleden blev jeg – midt i den stegende sommervarme – mødt af et syn, der fik mig til at spærre øjnene op i forargelse. Foran mig gik en mand i T-shirt ledsaget af fire niqab-klædte kvinder, der forsøgte at holde varmen væk i nakken ved hjælp af de der håndholdte plastikblæsere, man kan købe i souvenirshops og på stranden hos omvandrende sælgere.