Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kvinde, dit køn er ikke et handicap

Og så var der den om Johan, der tjente mere end Tanja.

Ekstra Bladet var ude med en historie om et kærestepar, der gennemførte lige lange uddannelser for dernæst at finde job med 13.000 kroners forskel i startløn, til fordel for Johan. Facebook var glødende i to dage med delinger af artiklen og ikke mindst medfølgende kommentarer om ulighed, sexisme og uretfærdighed.

Nu ved jeg ikke, om nogle af de mennesker, der delte indlægget, rent faktisk havde læst hele artiklen, men det viser sig, at Tanja er uddannet pædagog, mens Johan er diplomingeniør. To uddannelser, som intet har med hinanden at gøre.

Men lad os bare for god ordens og jantelovens skyld lege, at de to – eller en vilkårlig kvinde og mand – havde nøjagtig samme uddannelse, og at det endte med, at manden tjente en sjat penge mere end kvinden.

At mænd tjener mere end kvinder, blot fordi de er mænd, er og bliver en mere og mere udbredt holdning blandt ikke blot feminister og politikere, men også erhvervskvinder. Berlingskes Business bragte tidligere på året en artikel, der fortalte, at mere end 90 procent af danske karrierekvinder mener, at der er forskelsbehandling mellem kønnene. Og det er sikkert rigtigt. Jeg nægter bare at tro, at det blot er på grund af selve kønnet.

Kvinder tildeles offerrolle

Jeg er selv elendig til at kræve mit værd, når det kommer til forhandling af løn og arbejdsvilkår, og det kan jeg hverken bebrejde en chef eller en vilkårlig mandlig kollega for. Det er min manglende evne til at forhandle og sætte pris på mig selv, der alene er skyld i det.

Det er alment kendt, at mænd er bedre til at forhandle løn og arbejdsvilkår end kvinder. De er bedre til at booste deres CV, namedroppe, overdrive med kvalifikationerne, og de er ikke bange for at improvisere, når det gælder krav til en stilling.

I stedet for at brokke os over, hvor meget mere vores mandlige kolleger tjener end vi kvinder, burde vi hellere undersøge, hvad og hvordan mænd gør, så det lykkes dem at oversælge sig selv i forhold til kvinder.

Vi bør kontakte fagforeninger, headhuntere, topledere og alle dem, der til hverdag kommer i berøring med ansættelser og lønforhandlinger, og spørge dem til råds i stedet for at klage over naboens græsplane og tippe Ekstra Bladet.

Vi kvinder, der vil noget i livet, er bedre end de offerroller, vi gang på gang bliver tildelt. Vores køn er ikke noget handicap. Kvinder har gjort det før os, og kvinder vil gøre det efter vores tid, så hvorfor kan vi ikke stramme op, indse vores eget værd og vise verden, hvem der har bukser på.