Kunsten at få magthaverne til at forstå, hvad kunsten kan

Min glæde over, at dørene atter åbnes til kunsthaller og museer, er proportional med min bekymring for, hvor lav status kunsten har hos dem, der styrer landet. Der er ikke andet for end at blive ved at gentage, hvad kunsten kan, og hvor folkelig den i virkeligheden er.

Kunsten er ikke så elitær eller svær, som nogen gerne vil gøre den til, mener Karen Bro. Niels Ahlmann Olesen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Hvor fedt! Nu kan jeg endelig begynde at glæde mig til slutningen af denne måned, hvor Viborg Kunsthal åbner udstillingen »Oddly Satisfying« skabt af den eminente kunstfotograf Fryd Frydendahl. Jeg bookede både transport og hotel, så snart det kunne skimtes i nyhedsstrømmen, at der var lempelser af restriktionerne på vej, for kunsten har høj prioritet i mit liv.