Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kun mænd må favoriseres

Charlotte Strøm, Læge, ph.d. og journalist, bestyrelsesmedlem i Best.Women Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er overvældende så meget plads Hans Bonde har fået i pressefladen til at formidle sit budskab om feminisme og kønsfavorisering. Alle medier er hoppet med på vognen – og man undrer sig over, om der her er tale om en vaskeægte sensation? Ret beset er der intet nyt i det Hans Bonde får så umanerlig meget plads til at argumentere for. Lad os et øjeblik hvile i et scenario, hvor mændene favoriseres og foretrækkes til såvel ledelsesposter og bestyrelser. Lad det være et åbent spørgsmål, hvor kvalificerede disse mænd er, for til sammenligning med kvalificerede kvinder er situationen den, at (uskrevne) regler påbyder, at mændene favoriseres.

Kære læser, hvis det ligner noget, De har set før, så zap ikke væk fra dette indslag. Det er en opdatering på virkeligheden. Det interessante er, at vi ikke møder den samme ildhu og larmende indsats mod denne tydeligvis uretfærdige forfordeling og favorisering fra Hans Bonde og ligesindede. Så det, vi her skal forstå, er, at det er i orden, at mænd favoriseres, men at det ikke er i orden, at kvinder favoriseres, da det i sidstnævnte tilfælde implicit er et udtryk for manglende kvalifikationer ifølge Bonde m.fl.

Når man ser på Berlingskes nyligt udkomne gyldne liste over talenter i danske erhvervsliv, forstår man, hvorfor aktionærforeningnen, BEST.Women, gør et overordentlig vigtigt stykke arbejde.

Blandt de 100 største talenter finder vi blot 30 kvinder. Er det fordi kvinderne generelt er udygtige? Eller fordi der sidder mænd, som favoriserer mænd, hvad angår talent- og lederudvikling? Danmark skraber bunden af statistikkerne, hvad angår kvinder i topledelse (seks pct) og i bestyrelserne (syv pct).

BEST.Women arbejder for at øge andelen af kvinder i danske virksomheders bestyrelser, ud fra den grundlæggende holdning, at det er spild af resurser, at den høje andel af højtuddannede kvinder, der findes i dette land ikke udnyttes til gavn for samfundsøkonomien såvel som virksomhedernes bundlinje. Credit Suisse offentliggjorde i august 2012 en rapport, der fastslår, at virksomheder med flere kvinder i bestyrelserne skaber bedre resultater målt på udvikling af aktiekurserne over en seksårig periode. I marts 2013 udgav det internationalt anerkendte revisions- og rådgivningsfirma Grant Thornton en rapport, der tilråder europæiske og amerikanske virksomheder til målrettet at øge diversiteten i deres bestyrelser og topledelser med samme hast, som det sker i vækstøkonomierne i Asien – fx i Kina, hvor andelen af kvinder i topledelse i dag er 51 procent. Så når dansk erhvervsliv gør det, man(d) her altid har gjort, nemlig bevidst at favorisere mænd til ledelses- og bestyrelsesposter, gør man(d) sig skyldig i et mageløst resursespild og tilgodeser i øvrigt ingenlunde aktionærernes bedste interesse. Men hvad den favorisering angår, hører vi her ingen skingre og forvrøvlede protester fra feministen (som han kalder sig selv) Hans Bonde.