Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kulturel intolerance

Søren Hviid Pedersen, lektor, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vor nye forskningsminister Esben Lunde Larsen er kommet i den mediemæssige gynge. Han har nemlig formastet sig til at sige, at han tror på en skabende Gud. Og uh ha da da. Det må man ikke mene eller tro i det kulturradikale Danmark. Aldrig har en sag dokumenteret så megen uvidenhed og intolerance blandt danske kulturradikale.

Uvidenheden blev afsløret af to religionssociologer der i fulde og ramme alvor mente, at en tro på en skabende Gud er lig med kreationisme. Kreationisme forstået således, at man, i bogstavelig forstand, tror på Det gamle Testamentes Skabelsesberetning. Jeg kender personligt ingen kristne, der bekender sig til kreationisme eller en bogstavelig tro på Det gamle Testamente.

Ydermere har en tro på en skabende Gud intet, jeg gentager, intet med kreationisme at gøre. At tro på en skabende Gud er fuldt ud foreneligt med et såkaldt videnskabeligt verdensbillede, der opererer med Big Bang teorien og darwinistisk evolutionslære. Vor tids kristentro på en skabende Gud er en tro på en kraft eller et princip, der ligger til grund for vor verden og tilværelse, at ikke alt er tilfældigt eller arbitrært. At der med verdens og menneskets eksistens findes en mening og et formål.

Dette udelukker ikke, at evolutionslæren, Big Bang teorien og andre naturvidenskabelige love er gældende og sande, men kun at disse forstås på baggrund af en bagvedliggende skabende magt. At det forholder sig således er nok også årsagen til, at der findes mange troende videnskabsfolk. Mange af den moderne fysiks grundlæggere kunne fint forene kristentro og videnskab.

Bag denne uvidenhed findes nok en intellektuel dovenskab, der sandsynligvis skyldes en intolerance over for kristne troende. Intolerancen over for kristne troende er på verdensplan stigende. Men intolerance over for kristendommen og kristne er, i sidste instans, intolerance over for det danske og danskheden.

Det er heller ikke overraskende, at det var Politiken, vor tids »bedste« repræsentant for kulturradikalismen, der førte an i hetzen mod vor nye forskningsminister. Dansk kultur er en kristen kultur, et faktum som Venstre-regeringen også har vedkendt sig i sit regeringsgrundlag. Måske dette er den virkelige anstødssten for de kulturradikale? At vi har en regering, der så åbent og ærligt vedkender sig fundamentet for dansk kultur. Men intolerance over for kristendommen er ikke kun udtryk for intolerance over for det danske, men omvendt også en tolerance over for denne verdens ateistiske politiske ideologier, der så effektivt sætter sig igennem, hver gang kristendommen fortrænges.

Men når ateisme fortrænger Gud, så fortrænger man også det ansvarlige menneske, der af Gud er sat i en forpligtende relation over for vor næste. Og når vi ophæver budet om næstekærlighed, ophæver vi også ansvaret over for vor konkrete næste. Tilbage står det enkelte menneske uden ansvar og uden en etik. Hermed er bolden givet op til skrækkelige erstatningsreligioner såsom marxisme, kulturradikalisme, frigørelsesideologier og andet godt, og hvis eneste resultat er menneskelig fornedrelse, ulykke og skabagtige mennesker uden ansvar over for sin konkrete næste.