Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Krummer i brødløse fag

Lykke Friis
Foto: Lykke Friis siger farvel til Bor

Vi starter med en gåde. Hvad har de følgende personligheder til fælles: Præsidentkandidat Mitt Romney, valutaspekulant og filantrop George Soros og CNNs ankermand Ted Turner?

De er alle humanister, og har altså taget en uddannelse på et universitet i fag som historie, filosofi og sprog. Og så har de også en velpolstret bankbog. Pointen er snuppet fra en artikel i Washington Post. Meget sigende skrevet af to danskere, der har flyttet deres humanistisk tænkende konsulentfirma til New York og taget en bid af markedet i »The Big Apple«, som var de »Mad Men«.

Men det er ikke hverdagskost, at humanistiske uddannelser optræder i medierne som adgangsbillet til den amerikanske drøm. Tag sensommerens danske debat om de unge, der starter på universitetet. Den nye generation, der strømmer ind på universitetet, blev hurtigt døbt »generation målrettet«. Generationen, for hvem det er »kosher« at droppe sabbatåret. Kort sagt: Mere søndagsskole, mindre fredagsbar. Samtidig mente flere, at de unge er blevet mere »realistiske« i deres studievalg, fordi de i stigende grad søgte ind på erhvervsrettede, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

I snit er biokemikerens livsindkomst ganske givet højere end cand. mag.ens. Men hvis man kigger i en frisk arbejdsløshedsstatistik, er billedet mere nuanceret. Lige nu er flere nyuddannede ingeniører ledige end deres humanistiske fæller. Se, det stemmer jo ikke overens med den konventionelle visdom om, at nogle fag nærmest per definition er brødløse, mens der er krummer i andre.

En forklaring finder man i en ny undersøgelse fra Københavns Universitet (KU). Den fastslår, at ledigheden for humanister er nogenlunde uberørt af krisen. Hvordan hænger det sammen? Jo, siger undersøgelsen, det er fordi humanister kan agere som kamæleoner, der kan matche arbejdsmarkedets aktuelle kulør. Historikeren kan selvfølgelig blive gymnasielærer, men også meget andet: Embedsmand, iværksætter, eller ansat i et privat firma. Faktisk finder næsten halvdelen af humanisterne beskæftigelse i en privat virksomhed.

For dansk erhvervsliv er det ikke en nyhed, at humanister har en værdi, som kan veksles til forretningsmuligheder. Undersøgelser fra DI peger på, at sprog og kulturforståelse er en vigtig døråbner til nye markeder.

Ikke kun engelsk, som i dag »kun« tales af 300 mio. mennesker i verden - eller tysk, 100 mio. For allerede næste år vil 90 procent af verdens vækst foregå i lande uden for Europa. Således rummer kinesisk og brasiliansk bestemt også potentialet til at lande nye ordrer, foruden de sprog som tales i morgendagens økonomiske højdespringere som f.eks. Indonesien. Eller sågar Nigeria, som i en fremtidsudsigt er blandt de ti største økonomier i 2050.

Set i dette erhvervsvenlige lys rummer førnævnte undersøgelse fra KU også data, som maner til eftertanke – og handling. Nok er en god uddannelse lig med hårdt stillesiddende arbejde i læselampens skær i selskab med de store teorier. Men de studerende vil også gerne have mere erhvervsretning i deres uddannelse, mere praktik og mere samarbejde med virksomheder og organisationer. Med andre ord: Universiteterne gør klogt i at satse mere på »karriereparathed«, selvom alle naturligvis ikke kan (eller bør) blive en ny Romney, Soros eller Turner.