Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kristne værdier er ikke evangelisk-lutherske

Læs mere
Fold sammen

Staten »understøtter« ifølge Grundloven ikke sådan noget mystisk noget som »kristne værdier«, men den evangelisk-lutherske kirke. I 1849 var folkekirken en helt ny opfindelse. Den skulle derfor understøttes ligesom et nyt træ. Den blev opfundet, fordi alt skulle være folkeligt. Men, spurgte Grundtvig, »hvad er folk i grunden?«

Efter 1849 skulle folket også opfindes, for uden et folk kunne man jo ikke have en folkekirke. Før Grundloven havde ingen religionsfrihed. Det fik hele folket efter 1849 på nær kongen. Religionsfrihed betød, at folket fik fri til at gå i kirke om søndagen, men det kunne også lade være, og den frihed benyttede mange sig af. Religionsfrihed er altså friheden til ikke at gå i kirke. Den frihed har de ikke i frikirker, for hvis de ikke går i kirke, forsvinder frikirken.

Efterhånden er religionsfriheden dog blevet voldsomt begrænset. Flere og flere forretninger har søndagsåben, og det betyder, at mange mennesker ikke har fri til at gå i kirke. Den ukristelige lukkelov er dermed i strid med Grundlovens §4. Folke- tinget fjernede med lukkeloven understøttelsen. Det har noget med værdier at gøre. Det kan ikke betale sig at holde lukket.

Værdier er et rædselsfuldt ord. Det var den norske statsminister Kjell Magne Bondevik, der i 1998 nedsatte en værdikommission. Og dengang var mange kritiske over for den slags. Jeg husker, da jeg hørte det første gang til et møde med de norske biskopper. De begyndte at tale om kristne værdier. Jeg var rystet. Men med lynets hast spredte ordet sig til Danmark og resten af verden. Values are back, var slagordet. Ordet blev senere kombineret med »grundlag«, og vi fik det underlige fænomen »værdigrundlag«, som er en a-religiøs erstatning for fundamentalisme. Værdigrundlag begynder man at tale om, når der hverken er værdier eller grundlag. Det skal skjule nihilismen.

Værdibegrebet blev indført i filosofien i Tyskland omkring 1840. Det kom fra nationaløkonomien og blev gjort til et filosofisk begreb af Rudolf Hermann Lotze (1817-1881), men det var først Friedrich Nietzsche, der gjorde begrebet populært med tanken om en »Umwertung aller Werte«. Herefter bredte værdibegrebet sig til sociologien, men så kom et opgør med værdifilosofien. »Værdi er det mest værdiløse ord, der findes,« sagde Martin Heidegger.

I 1960erne blev værdi forbundet med »tingsliggørelse«. Karl Marx skrev om brugs- og bytteværdier, og det var fast pensum i 1970erne. Men så glemte man tingsliggørelsen. Værdierne vendte tilbage. Som nævnt med Bondevik i Norge, men også med Margrethe Vestagers lille pamflet »Værdier i virkeligheden«. Nu taler alle om værdier, og det gjorde biskop Henrik Stubkjær også i sin prædiken ved Folketingets åbning. Men evangelisk-luthersk set findes der ingen værdier. Evangeliet er ingen værdi, men den sande nihilisme, der fratager os vore værdier. Derfor er folket helst fri for evangeliet og vil hellere til musikfestivaler, på kunstmuseer eller i Bilka. Der får de værdigrundlag for alle pengene.