Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kristne bekæmper også ytringsfriheden

Jacob Mchangama: Lars Hedegaard skrev i en kronik i Berlingske Tidende, at han ikke kan huske, at kristne har meldt nogen til politiet for forhånelse af deres religion. Fri Debats Jacob Mchangama hjælper ham her med hukommelsen - som da Arne Melchior fik fjernet Jens Jørgen Thorsens billede af Jesus med erigeret lem, fordi det var blasfemisk og grundlovsstridigt.

Disse eksempler – som Trykkefrihedsselskabet tilsyneladende er totalt uvidende om – viser, at konservative muslimer langtfra er de eneste, der ønsker, at religion skal fredes fra kritik og satire, også reaktionære kristne kan være med. Derfor er det vigtigt at få ophævet blasfemi­paragraffer og styrket ytringsfriheden i både Danmark og udlandet. Fold sammen
Læs mere

I en kronik 18. april uddyber Lars Hedegaard baggrunden for Trykkefrihedsselskabets og Fri Debats initiativ om at få ophævet blasfemi- og racismeparagrafferne. Lars Hedegaard skriver blandt andet, at når det gælder blasfemiparagraffen er det »jo islam, vi taler om. Jeg har endnu ikke hørt nogen kristen, buddhist, hindu, jøde, jain eller asa-troende melde nogen til politiet for forhånelse af deres religion.«

Det overrasker næppe nogen, at Trykkefrihedsselskabets primære motivation for den fælles kampagne er vendt mod islam. Men Lars Hedegaard tager ganske enkelt fejl, når han reducerer krav om blasfemilovgivning til et muslimsk problem. Nok er der et massivt religiøst pres på ytringsfriheden fra muslimske kredse - bl.a. med OIC-landenes FN-kampagne om forbud mod religionskrænkelse og muslimske organisationers sagsanlæg mod danske aviser. Men der er desværre masser af eksempler på, at også kristne ønsker forbud blasfemi.

Historisk set har Danmark - særligt efter reformationen - haft ekstremt hårde straffe for blasfemi med udgangspunkt i mosaisk ret. Hvor mange danskere der har måttet lade livet eller er blevet lemlæstet for gudsbespottelse, er der dog ingen, der ved. Da Grundtvig i 1826 blev idømt livsvarig censur var det bl.a. med henvisning til, at man ikke måtte laste eller forhåne den kristelige lære.

Ingen er dømt for overtrædelse af blasfemiparagraffen siden 1938 (og ingen er vist nogensinde dømt for at krænke islam efter samme). Men i 1971 anmeldte to præster Danmarks Radio for at have tilladt Trilles satiriske sang om Øjet i det Høje. I 1973 indsamlede folkekirkepræster mere end 100.000 underskrifter mod Jens Jørgen Thorsens Jesusfilm og både de Konservative og Venstre lagde pres på for at få ophævet støtten til filmen. Kristeligt Folkeparti krævede endog folketingsvalg, hvis filmen ikke blev stoppet. Internationalt fik filmen også stor opmærksomhed. Paven fordømte den som et angreb på den kristne religion og ukendte gerningsmænd kastede brandbomber mod den danske ambassadørbolig i Rom.

I 1984 beordrede daværende trafikminister Arne Melchior Jens Jørgen Thorsens maleri af Jesus med erigeret lem fjernet fra Birkerød Station, da maleriet ifølge Melchior både var blasfemisk og grundlovsstridigt!

Udenfor landets grænser findes der utallige eksempler på, at kristne kræver censur af »blasfemiske« ytringer. Det mest kendte eksempel er givetvis Monthy Pythons geniale film Life of Brian fra 1979, der skabte international furore og blev forbudt i adskillige britiske byer (i Torbay blev den først tilladt i 2008), samt i Irland og Norge.

I Tyskland er redaktørerne af det satiriske magasin Titanic netop blevet mødt med mere end 100 klager til pressenævnet og to politianmeldelser på grund af en karikatur der kan tolkes, som om en præst udøver fellatio på den korsfæstede Jesus. Det er angiveligt 10. gang på godt 20 år, at Titanic sagsøges af kristne grupper. I Storbritannien fik en række kristne klagere medhold, i at en reklame for en shampoo, der indeholdt henvisninger til kristne temaer sammenblandet med erotik skulle forbydes, da reklamen »groft krænkede kristnes følelser«. Også i Italien og Frankrig har kristne grupper fået nedlagt forbud mod »blasfemiske« reklamer, ligesom en fransk journalist er blevet dømt for at krænke kristne ved at kæde det Nye Testamente og den katolske kirke sammen med antisemitisme og Holocaust.

Da den russiske museumsinspektør Yuri Samodurov i 2003 politianmeldte kristne hærværksmænd, der havde smadret en angiveligt blasfemisk kunstudstilling, blev sigtelserne mod hærværksmændene droppet. I stedet blev Samodurov tiltalt og senere dømt for blasfemi og religionskrænkelse. I marts i år startede en lignende sag mod Samodurovs tidligere kollega Andrej Jerofejev, der stod bag udstillingen Forbudt Kunst med bl.a. et værk af Lenin på korset. De russiske myndigheder har endvidere rejst sag mod en TV-kanal, der viste tegneserien South Park, som ifølge myndighederne fornærmer religiøse følelser og opfordrer til religiøst had. I Polen indsamlede kristne grupper i 2009 mere end 5.000 underskrifter med krav om at forbyde Lars von Triers film Antichrist. Samme år udtalte paven, at et israelsk satireprogram havde medført at Jomfru Maria var blevet »latterliggjort med blasfemiske ord og billeder«, og at indslaget var »en vulgær og stødende handling, der viser intolerance over for troende kristnes religiøse følelser«. I 2003 blev den østrigske satiriker Michael Haderers bog The Life of Jesus, der bl.a. indeholdt billeder af en hashrygende Kristus, forbudt i Grækenland, hvor Haderer i 2005 også blev idømt seks måneders betinget fængsel in absentia. I den indiske delstat Meghalaya opstod der for nylig optøjer, efter det kom frem, at en skolebog indeholdt et billede af Jesus med en øl og cigaret, hvilket krænkede den lokale kristne befolkning og medførte krav om vedtagelse af en ny blasfemilov.

Disse eksempler - som Trykkefrihedsselskabet tilsyneladende er totalt uvidende om - viser, at konservative muslimer langtfra er de eneste, der ønsker, at religion skal fredes fra kritik og satire, også reaktionære kristne kan være med. Derfor er det vigtigt at få ophævet blasfemiparagraffer og styrket ytringsfriheden i både Danmark og udlandet.