Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kram et brændende træ

Bjørn Lomborg: Vi er ved at mindske biodiversitet, overforbruge vand, gøre mad dyrere og spilde hundredvis af milliarder af dollars – alt imens vi muligvis øger CO2-emissioner, skriver Bjørn Lomborg. Han vurderer, at biomasse er ved at blive en ustoppelig katastrofe.

I juni forårsagede afbrændingen af store regnskovsområder på Sumatra i Indonesien en af de største røgforureninger i Sydøstadsien i nyere tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROMEO GACAD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi er alle opdraget til at genbruge papir for at skåne træer. Vi får utallige mail-formaninger: »Tænk på miljøet inden udskrivning af denne e-mail.« Faktisk blev økologisme skabt med en opfordring til at bevare skovene.

Men nu foreslår miljøforkæmpere, angiveligt for at redde planeten fra klimaforandringer, en enorm global kampagne for at fælde og brænde træer og krat med henblik på at reducere brugen af fossile brændstoffer. Initiativet ville kunne afvises som en besynderlig ironi, hvis det ikke var for dets fænomenale omkostninger, der sandsynligvis vil omfatte ødelæggelse af biodiversitet, øget vandforbrug og reduceret global fødevareproduktion. Det kan oven i købet ende med at øge den globale CO2-udledning.

Når de fleste mennesker tænker på vedvarende energikilder, forestiller de sig solpaneler og vindmøller. Men globalt er sol og vind kun en lille del af de samlede vedvarende energikilder – mindre end syv procent i 2010. Vandkraft er en langt større faktor på 17 procent. Men langt det vigtigste er biomasse – menneskehedens ældste brændstof udgør 76 procent af nutidens vedvarende energi og 10 procent af al energi. Omkring 60 procent af dette er træ, kviste og møg, der bruges af næsten tre milliarder mennesker, som mangler adgang til moderne brændstoffer, og som resulterer i frygtelig luftforurening og millioner af dødsfald.

Men de vestlige lande bruger de øvrige 40 procent biomasse til produktion af varme og vil i stigende grad bruge det til at generere elektricitet. Dette giver mening, fordi sol- og vindenergi i sig selv er upålidelige – vi har stadig brug for el på overskyede dage, eller når vinden dør ned. Biomasse kan (sammen med vandkraft) bruges til at udjævne de udsving, som er forbundet med vind og sol.

BIOMASSE ER PÅ vej op igen, fordi den betragtes som CO2-neutral. Ifølge konventionel visdom frigiver afbrænding af træ kun kulstof, der blev suget op, mens træet voksede, og dermed er netto klimaeffekten nul. Men et stigende antal stemmer udfordrer denne opfattelse.

Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige udvalg har kaldt det en »fejlagtige antagelse« baseret på »en alvorlig regnskabsmæssig fejl«, for hvis en skov fældes for at brænde træet, vil det tage lang tid for den nye vækst at absorbere CO2-udledningen. Klimaeffekten kunne være en nettostigning i emissioner, hvis skove ryddes til fordel for beplantning med energiafgrøder.

Ifølge udvalgets medlemmer er »de potentielle konsekvenser af denne regnskabsmæssige fejl i bioenergien enorme.«

Miljøforkæmperes plan om at få 20-50 procent af al energi fra biomasse kan betyde en tredobling af det nuværende biomasseforbrug, hvilket sætter produktionen af det i direkte konkurrence med produktionen af fødevarer til en voksende global befolkning, mens det opbruger vandforsyninger, fælder skove, og reducerer biodiversitet. En videnskabelig artikel, som blev offentliggjort sidste år, gør dette punkt klart i titlen: »Bioenergi i stor målestok fra yderligere høst af skovbiomasse er hverken bæredygtig eller neutralt hvad angår drivhusgas«.

Dens forfattere påpeger, at mens den industrielle revolution forårsagede klimaændringer, var afhængighed af kul faktisk godt for skovene, fordi vores forfædre holdt op med at plyndre skovene for træ. Dette er en af de vigtigste årsager til, at skovene i Europa og USA er kommet tilbage – og det er grunden til, at mange skove i udviklingslandene er truet. Den udviklede verdens fornyede betagelse, når det kommer til biomasse, kan udsætte den for en lignende skæbne.

MEN DET STØRSTE problem er, at produktionen af biomasse simpelthen fortrænger anden landbrugsproduktion til andre områder. Undersøgelser er lige begyndt at anslå konsekvenserne. I Danmark vurderede en gruppe forskere, hvor meget forskellige energiafgrøder ville reducere CO2-udledning. For eksempel udgør forbrændingen af én hektar høstet pil fra en mark, som tidligere blev brugt til byg (den typiske marginale afgrøde i Danmark), en besparelse på 30 tons CO2 om året, når den erstatter kul. Det er dét nummer, stolte grønne energiproducenter vil fremhæve, når du skifter til biomasse.

Men brænding af pil frigiver 22 tons CO2. Selvfølgelig blev alt dette CO2 opsuget fra atmosfæren året før, men hvis vi bare havde ladet byggen stå, hvor den var, ville den også have opsuget en hel del, hvilket sænker reduktionen i forhold til kul til 20 tons. Og i et markedssystem flytter næsten hele bygproduktionen simpelthen til et område, som tidligere var uopdyrket. Rydning af eksisterende biomasse dér, udsender gennemsnitligt 16 ekstra tons CO2 om året (og dette er sandsynligvis en undervurdering).

Så i stedet for at spare 30 tons, sparer vi højst fire tons. Og dette er det bedst tænkelige scenario. Af de 12 produktionsmetoder, man analyserede, ville to reducere årlig CO2-udledning med kun to tons, mens de andre ti faktisk ville øge den samlede emission – op til 14 tons om året.

Samtidig betaler vi en formue for biomasse. Tyskland alene bruger mere end tre milliarder dollars årligt, eller 167 dollars for hvert ton undgået CO2-udledning, hvilket er mere end 37 gange prisen på kulstof-reduktioner i EU. Anslåelsen over undgået udledning ser bort fra indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvilket gør de sandsynlige reelle omkostninger mindst otte gange højere.

FOR TI ÅR siden tog EU og USA biobrændstoffer til sig som en måde at bekæmpe global opvarmning på. I dag bruger USA 40 procent af sin majsproduktion til fremstilling af ethanol, som skal brændes i biler. Dette har drevet fødevarepriser op og medført, at snesevis af millioner af mennesker sulter, mens det koster mere end 17 milliarder dollars om året i tilskud og forårsager afskovning til fordel for landbrug andre steder i verden med mere samlet CO2-udledning end hele besparelsen fra ethanol. Biobrændstoffer er blevet en næsten ustoppelig og fuldstændig katastrofe.

Vi bliver nødt til at konfrontere den næste – og potentielt meget større – biomasse-katastrofe. Ja, vi bør forvandle affald til energi og være smarte med hensyn til restprodukter fra landbruget. Men vi er ved at mindske biodiversitet, overforbruge vand, gøre mad dyrere og spilde hundredvis af milliarder af dollars – alt imens vi fælder træer for at brænde dem og muligvis øger CO2-emissioner. Vi er opdraget til at vide og opføre os bedre.