Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kræv oprejsning!

I Politiken mente Anita Bay Bundegaard lørdag, at medierne er gået for vidt: Uafladeligt skriver de om vor regering. Uden nåde tramper de rundt i brudte løfter, fejl og inkompetence. Nådesløst laver de sjov med små, personlige signaturer som for eksempel Villy Søvndals slipsebindingsteknik. En skrivefrækhed hersker i vore dage, må man forstå, hvis lige aldrig er set.

Henrik Dahl Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor er det blevet sådan? Set fra ’bundegården’ hænger det sammen på den måde, at magthavere ikke må vise svaghed. Hvorefter opsatsen laver et af sine mange, helt sorte tankespring: »En hvilken som helst grupperejse af ellers ansvarlige og fornuftige voksne mennesker bliver som skolebørn, når de får en guide og kan slappe af. Det er, som om selve voksenlivet er så krævende, at man indimellem har behov for at slippe tøjlerne og blive som barn igen, og det vil sige fuldstændig uansvarlig«. Nå. Jaså. Interessant.

Artiklen er, som det meste fra Anita Bay Bundegaards hånd, uden indre logik, hoved eller hale. Alligevel skal jeg forsøgsvist udtyde dens budskab.

»I jagten på sensationer er der intet bedre end at finde en magthaver, hvis magt er akut truet af en menneskelig bommert«.

I sin egen korte, men alligevel evige tid som minister, var Anita Bay Bundegaard ’Den Omvandrende Bommert’. Men nu må det være nok. Hvis Villy Søvndal kan kræve oprejsning, kan Anita Bay Bundegaard sandt for dyden også.