Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kræftsyge Dewayne Johnson vandt over kemigigant, men Roundup er næppe skyld i hans sygdom. Eller nogen andens

Grønne aktivister elsker at hade Roundup, skriver sundhedsekspert Morten Elsøe. Men aktivismen går ud over sagligheden.

Dewayne Johnson vandt i retten. Problemet er blot, at Roundup sandsynligvis ikke forårsagede hans kræftsygdom. Eller nogen andens, for den sags skyld. Foto: JOSH EDELSON og Benoit Tessier. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sidste weekend gik historien om Dewayne Johnson versus »kemigiganten« Monsanto viralt. Johnson havde fået rettens ord på, at hans kræftsygdom var forårsaget af pesticidet Roundup, hvorfor producenten skulle betale ham hele 1,9 milliarder kroner. Problemet er blot, at Roundup sandsynligvis ikke forårsagede hans kræftsygdom. Eller nogen andens, for den sags skyld.

Roundup er blevet det pesticid, alle miljøforkæmpere elsker at hade. Specifikt er det det aktive stof – glyfosat – der igen og igen beskyldes for at være farligt for både mennesker og natur. Ikke fordi det er et særligt giftigt pesticid for mennesker, men nærmere fordi det er blevet »posterboy« for alt det, som økolobbyen ikke kan lide:

• »Gift«
• Genmodificerede afgrøder (GMO)
• Store, magtfulde virksomheder

Det er nok især aversionen mod »store virksomheder«, der driver klapjagten, for man kan ikke sige »Roundup« uden at sige »Monsanto« – et navn, der får grønne aktivister til at reagere som hyænerne i Løvernes Konge, når de hører navnet »Mufasa!«

Og det er der faktisk ikke noget at sige til. For internettet er omtrent lige så proppet med myter om Monsantos uetiske adfærd, som det er proppet med porno. Myter om vanvittige patenter på naturen, søgsmål mod små landbrug, og meget, meget andet.

Populær antividenskabelighed

Mange af disse myter blev i øvrigt yderligere populariseret i den antividenskabelige shockumentary, »GMO OMG«.

Det er for omfattende at gennemgå disse her, men indtil videre peger alt, hvad jeg har kunnet finde, på, at myterne alle kan kategoriseres et sted mellem »unuanceret« og »det pure opspind«.

Selv hvis jeg (eller andre) brugte tid på at punktere disse mange myter, ville modstanden mod Monsanto stadig bestå, alene fordi de producerer Roundup, som stort set alle efterhånden er blevet bildt ind er årsag til alskens dårligdomme.

»Modsat hvad mange har hørt, mener WHO ikke, at brugen af Roundup udgør en risiko for mennesker. «


Men den præmis er simpelthen forkert – både helt generelt og specifikt i forhold til kræft.

Den udbredte opfattelse af, at Roundup er kræftfremkaldende, er blandt andet mediernes skyld. De ignorerer nemlig for det meste alle de ekspertvurderinger, der konkluderer, at glyfosat ikke udgør en (kræft)risiko for mennesker.

I stedet citerer de konsekvent den ene organisation, der fejlagtigt har konkluderet, at Roundup sandsynligvis er kræftfremkaldende for mennesker (WHOs enhed til undersøgelse af potentielt kræftfremkaldende stoffer, IARC).

Og jeg skriver »fejlagtigt« af to grunde:

1. Formanden for den gruppe hos IARCs, der undersøgte glyfosat, havde udeladt vigtig forskning, der sandsynligvis ville have ændret konklusionen – hvilket formanden selv har indrømmet under ed.

2. IARCs vurdering var slet ikke af reel farlighed, kun potentiel farlighed.

Rent teknisk vurderede de »hazard« frem for »risk«, og det er kun »risk« – altså reel risiko ved de mængder, mennesker udsættes for – vi er interesseret i.

Teksten fortsætter under billedet.

»En jury er altså på ingen måde gearet til at afgøre sådanne årsagssammenhænge. Det skal der videnskabsfolk til. Og videnskaben er ret tydelig på området.« Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSH EDELSON.

Usandsynlig risiko

Baseret på en risikovurdering, fandt WHO og FAO i fællesskab, at det er usandsynligt, at glyfosat er kræftfremkaldende hos mennesker, i de doser vi kan blive eksponeret for – hvilket i øvrigt er samme konklusion som både EFSA, EPA og otte andre officielle ekspertinstanser er kommet frem til.

Jeg gentager lige, for en sikkerheds skyld: Modsat hvad mange har hørt, mener WHO ikke, at brugen af Roundup udgør en risiko for mennesker.

At en amerikansk jury har haft mere sympati over for en kræftramt mand end Monsanto er dog ikke underligt.

Juryer består af mennesker, og mennesker er ikke i stand til at vurdere årsagssammehænge intuitivt.

Den onde kemikaliegigant

Vi er til gengæld gode til at have sympati for andre mennesker. Og når især den amerikanske økolobby – med hjælp fra organisationer og politikere, verden rundt (også i Danmark) – har formået at male et fjendebillede af både Monsanto og Roundup, var det næppe svært at overbevise en jury om, at Monsanto er onde og skal ned med nakken.

»Roundup er blevet det pesticid, alle miljøforkæmpere elsker at hade.« Fold sammen
Læs mere
Foto: THIERRY CHARLIER.

Noget lignende er faktisk sket før:

I 1995 måtte virksomheden Dow Corning dreje nøglen efter et gruppesøgsmål om påståede skader som følge af virksomhedens silikoneimplantater.

Anklagen var, at implantaterne havde forårsaget autoimmune sygdomme hos en række kvinder, og juryen vurderede, at kvinderne havde ret – på trods af, at sammenhængen ikke var videnskabeligt velunderbygget.

For kvinderne var sympatiske, og det er virksomheder sjældent, så juryen tildelte sagsøgerne sejren.

Det giver stemmer

Men fem år senere fandt en metaanalyse af videnskabelige studier af brystimplantater, at der ingen evidens var for den sammenhæng, som dommen ellers stadfæstede.

En jury er altså på ingen måde gearet til at afgøre sådanne årsagssammenhænge. Det skal der videnskabsfolk til. Og videnskaben er ret tydelig på området.

Så mangler det bare, at folk – herunder politikere og medier med en bias – rent faktisk forholder sig til videnskaben og ikke lader forudindtagede holdninger gøre dem resistente over for fakta.

Men (øko)aktivisme er populært. Det giver stemmer at være modstander af både Monsanto og Roundup og ingen af de politikere, der slår sig op på denne modstand, synes desværre at være villige til at revurdere deres holdning.

Der er ærgerligt, for det kunne være rart med lidt aktivisme, der rent faktisk var funderet i videnskaben. Ellers virker det nemlig ikke.

...

Dette debatindlæg har tidligere været bragt på Morten Elsøes Facebook-side.