Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Konservativ kombi af blå og røde værdier

Søren Hviid Pedersen, lektor i statskundskab, ph.d., SDU Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi lever i en spændende tid. Verden over forandres de politiske konfliktlinjer. Denne forandring sker med baggrund i en grundlæggende forandring af den måde, verdensøkonomien fungerer på. Globalisering i almindelighed og økonomisk globalisering i særdeleshed forandrer de forskellige nationers vilkår og forudsætninger ganske fundamentalt. Nationerne oplever, at økonomien internationaliseres og bliver ekstrem global og flydende. Donald Trump, den republikanske præsidentkandidat, har bekendtgjort, at han vil forsøge at straffe de virksomheder, som outsourcer, med økonomiske sanktioner. Om dette er realistisk er nok tvivlsomt. Men det signalerer en ny politisk platform. En konservativ populistisk platform, der i sin grundsubstans kombinerer konservative værdier med en socialistisk forståelse af økonomien.

Der er en grundlæggende sandhed i denne form for konservativ populisme. Den sandhed er, at hvis et samfund skal kunne fungere og besidde en høj grad af sammenhængskraft, så fordrer det en omfordeling af værdier i et samfund. Hvis vi skal have et samfund, der er præget af social tillid og tryghed, ja, så er det helt afgørende, at alle føler sig som ligeværdige medlemmer af samfundet. Den konservative opfatter samfundet som en organisme, hvor alle medlemmer skal kunne udføre deres funktioner og opgaver, og hvor alle medlemmer ligeledes føler sig forpligtet på samfundets ve og vel. Hvis store segmenter, eller grupper af mennesker, føler sig uden for eller marginaliseret grundet fattigdom, arbejdsløshed, sygdom etc., så er det svært at opretholde et velfungerende og sundt samfund. Et af midlerne til at skabe samhørighed og tillid er at sikre ganske almindelige borgere en solid levestandard og social sikkerhed. Det er ikke tilfældigt, at mange sociale politikker og velfærdsordninger rundt omkring i Europa blev skabt af konservative partier.

Den økonomiske globalisering, og den tiltagende automatisering af næsten alle arbejdsfunktioner, burde inspirere os til at tænke nyt. Dette gælder også for borgerlige mennesker. Hvis vi i fremtiden skal kunne gøre os forhåbninger om at have et samfund, som alle borgere føler sig som en del af, så burde vi overveje to ting. For det første skal vi bibeholde en form for velfærdsstat, der sikrer borgere, som ikke kan klare sig selv, en rimelig og menneskeværdig levestandard. Herved skabes en ro og tryghed for de mennesker, der af en eller anden grund er kastet ud i situationer, som de ikke selv kan håndtere. For det andet bør man acceptere, at der i en ikke for fjern fremtid vil være mange mennesker, som aldrig vil kunne oppebære almindelig løn og produktivitet. Her må man acceptere, at vi indfører en form for borgerløn, således at disse mennesker kan få en dagligdag uden at blive jaget rundt og deltage i evindelige kurser, kursusforløb, beskæftigelsesforløb etc. Hvis vi ikke gør det, risikerer vi en situation, hvor mange mister, ikke bare et personligt fodfæste, men også mister deres rodfæste og loyalitet over for samfundet. Hermed har vi opskriften på et ustabilt samfund, hvor sammenhængskraft og social tillid desværre bliver noget der hørte morgendagen til.

Søren Hviid Pedersen er cand.scient.pol. og ph.d.