Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Konservativ borgmester: Ghettoer skal også bekæmpes, før de opstår

Det var en god og stærk nytårstale fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor han sender et klart signal om det nødvendige opgør med parallelsamfundene. Det kan godt være, at de politiske kommentatorer og andre kritikere stiller sig op og siger »det har han sagt før!«, men de glemmer at tage højde for, at udviklingen i samfundet betyder, at vi i dag kan sætte tiltag i gang, som ikke kunne blive gennemført for snart otte år siden i det første egentlige opgør med ghettoområderne.

Jeg var som socialminister med ansvar for boligområdet selv med til at udarbejde og præsentere den daværende regerings ghettoplan i efteråret 2010. En plan med 32 initiativer og en beskrivelse af, hvad der skulle til for at blive kategoriseret som ghetto.

Det var ikke ligetil at udarbejde de mange forslag. F.eks. var der modstand hos juristerne over for forslaget om obligatorisk dagtilbud til børn, der ikke kan dansk – men forslaget blev tilpasset og kæmpet igennem, så tosprogede børn efter sprogvurdering i tre-årsalderen skulle have et obligatorisk dagtilbud på 30 timer, hvis den ene eller begge forældre er uden for arbejdsmarkedet.

Der er heldigvis blev strammet op siden – blandt andet ved at man nu kan gå ned til to-års alderen. Jeg håber, at den nye strategi mod ghettoerne giver mulighed for at tildele obligatoriske dagtilbud til børn fra ét års alderen.

Mit budskab er, at regeringen i dag kan komme med forslag, der på ingen måde kunne blive gennemført tilbage i 2010. Forslag, der er mere målrettet og har en langt større virkning. Men det er vi klar til i dag – og det er jeg glad for. For vi skal have nedbrudt parallelsamfundene og stoppe radikaliseringen.

Kunstig sondring

Mit store håb er, at regeringen også giver kommuner med udsatte boligområder samme muligheder som kommuner med ghettoområder.

For de tidligere ghettoplaner giver nemlig kommuner og boligselskaber med ghettoområder nogle helt særlig redskaber samt mulighed for at søge ekstra midler i kampen mod ghettoen.

Der er en kunstig sondring mellem ghettområderne og de boligområder, som i dag »kun« er udsatte med en boligsocial helhedsplan. I disse områder kan der lokalt være de samme problemer som i ghettoområderne – men de kommer ikke på ghettolisten, enten fordi der er færre end 1.000 beboere i området, eller fordi de er organiseret sammen med andre boligområder, der ikke har samme problemer.

Det betyder, at kommunen og boligselskabet ikke har mulighed for at benytte sig af redskaber i ghettoplanerne.

Jeg håber meget, at regeringen vil give kommunerne med de udsatte boligområder flere af de samme muligheder som kommuner med ghettoområder. Dermed kan kommunerne og de almene boligselskaber forebygge, at der hele tiden kommer nye områder til ghettolisten, der opdateres hvert år.

Ønskeliste til ghettoplan

Jeg har flere ønsker til den kommende ghettoplan.

Jeg er helt enig med statsministeren i, at vi skal have fat på de udsatte børn langt tidligere – og vi skal have bedre mulighed for at sætte ind over familien. For det går ikke, at børn fra udsatte boligområder, hvor der er mange med anden etnisk baggrund end dansk, ikke kan tale og forstå dansk ordentligt. Og det er skidt, at de ikke lærer det danske samfund at kende.

Der er stadig alt for mange børn, der i dag begynder i skolen uden at kunne forstå, hvad deres skolekammerater og læreren siger. Det er ganske enkelt forfærdeligt, og de børn er prisgivet både fagligt og socialt.

Vi har ikke brug for LAs useriøse forslag om stopprøver i 0. klasse – et forslag, der yderligere vil marginalisere børnene og dermed på ingen måde modvirke radikalisering. Vi skal derimod sætte ind fra de er helt små.

I Helsingør Kommune sætter vi nu gang i et pilotprojekt med flere besøg af sundhedsplejersken og med besøg af udgående pædagoger i et udsat boligområde. Det kunne være rigtig godt også at kunne sige til forældrene, at deres børn under to år – og gerne helt fra de er ét år – skal i daginstitution, hvis der er behov for det både sprogligt og stimuleringsmæssigt. Jeg er sikker på, at det vil betyde færre sociale underretninger og flere børn, der trives og klarer sig bedre, hvilket er afgørende i kampen mod parallelsamfund. Ligesom det er vigtigt, at vi får flere af deres mødre til at tage på arbejde hver dag på samme måde som mange andre kvinder i det danske samfund. Det er forstemmende at opleve, hvor svært det er at få mødrene fra udsatte boligområder til at fastholde et arbejde.

Tak til statsministeren for at sende et klart signal om et opgør med parallelsamfund. Og tak for budskabet om mere målrettede tiltag. Husk blot også at give kommuner og boligselskaber, der »kun« har udsatte boligområder, samme muligheder. Kun dermed kan vi forebygge ghettoområder og parallelsamfund.

Benedikte Kiær er borgmester (K), Helsingør Kommune.