Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommunerne bør fyre sig selv

Martin Geertsen: Man kan næsten stille sit ur efter de politiske reaktioner på omfattende svigt i den offentlige service, som nu i det aktuelle tilfælde med TV 2s velorkestrerede og absurde kig ind i den kommunale sektors maskinrum: Tilbundsgående undersøgelser, punkt-fyringer, bedre ledelse samt mere efteruddannelse, lyder det politiske svar.

Martin Geertsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Benita Marcussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hjælp hjemmehjælpen

Hver gang den offentlige produktionsmaskine slår fejl, er de kommunale beslutningstagere tvunget til at ty til det samme reaktionsmønster som gangen før, fordi man ikke har villet eller kunnet tage fat på det egentlige problem. Det, som nogen har kaldt en »rådden kultur«, men som i realiteten dækker over, at ansvaret mellem bestiller og udfører ikke er klart defineret.

Det er nemlig typisk den samme organisation eller forvaltning, som både betaler, visiterer, leverer og efterfølgende kontrollerer, om det hele nu er gået rigtigt til. Det er pr. definition ikke sundt. Skatteborgerne føler sig snydt for egne penge. Brugerne føler sig snydt, fordi de ikke får deres hjemmehjælp. Eventuelle fejl opdages aldrig, for sent eller af TV 2. Og de eneste sanktionsmuligheder er fyring af en medarbejder eller to og flere undersøgelser.

Men måske tiden netop nu er inde for kommunerne til i stedet at overveje at fyre sig selv. Eller i hvert fald udsætte den kommunale hjemmehjælp for konkurrence, hvor både private virksomheder og kommunens egne hjemmeplejeenheder kan byde med. Det vil være et afgørende brud med den måde, både politikere, brugere, medier og befolkningen i al almindelighed forholder sig til hjemmehjælp som skatteyderbetalt ydelse.

For det første vil det tvinge politikerne til jævnligt at forholde sig til det serviceniveau, kommunen tilbyder sine borgere.

For det andet vil kommunen kunne koncentrere sig om dels at betale og dels kontrollere, om leverandøren lever op til sine kontraktlige forpligtelser.

For det tredje vil ansvaret for eventuelle fejl være forholdsvis nemt at placere hos leverandøren.

For det fjerde vil grove svigt medføre sanktioner og i værste fald, at kontrakten med den eksterne leverandør opsiges.

For det femte kan øget konkurrence føre til samme (eller bedre) service for færre penge.

Dette er ikke et forsvar for, at alle kommunale opgaver skal overlades til private virksomheder. Men et seriøst oplæg til en drøftelse af, om det kommunale koncept kan og skal rumme både finansiering, visitation, produktion og kvalitetskontrol af de borgernære ydelser.