Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommunal bandeklub til fire millioner

Jeg kan kun beklage, at det skal koste skatteborgerne fire millioner kroner, når politikere bliver slået skakmat af 20 bandemedlemmer. Overborgmester Frank Jensen og borgmester Carl Christian Ebbesen bør være åben om problemerne i Folkets Hus i stedet for at benægte dem.

Mange danskere husker urolighederne omkring Ungdomshuset på Jagtvej 69. En kilometer syd fra den nu tomme grund, ligger Folkets Hus nær Blågårdsplads med en lignende historik. Det er dog ikke autonome, men derimod bandemedlemmer der sidder på huset. Kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) samt overborgmester Frank Jensen (S) har de seneste uger forsøgt at amputere den offentlige debat, ved at negligere de alvorlige problemer der hersker i og omkring Folkets Hus på indre Nørrebro.

Jeg vil opfordre borgmestrene til ikke at vente, til der er bål i gaden, før de delagtiggøre offentligheden i de problemer, der eksisterer i Folkets Hus.

Folkets Hus er en gammel fabrik, der blev slumstormet tilbage i 1971 af aktivister. Huset er nu tilholdssted for medlemmer af indvandrerbanden Loyal To Familia. På det første møde i det nye Kultur- og Fritidsudvalg primo 2014, var den første hastesag, der skulle træffes beslutning om, en ansøgning fra Fonden for de Åbne Rum på to millioner til at genoprette Folkets Hus.

Ansøgningen var udfærdiget og underskrevet af advokat Knud Foldschack, en mand, offentligheden kender som advokat for Ungdomshuset, Christianitterne og formand for AFUK (Akademiet For Utæmmet Kreativitet). Selvom jeg var nyvalgt, og derfor aldrig før havde læst en indstilling, ej heller behandlet en ansøgning på to millioner, fremstod det meget klart af indstillingen, at der foregik aktiviteter i Folkets Hus der krævede nærmere eftersyn.

Den 15. januar 2014, aftenen inden udvalgsmødet, tog jeg på uanmeldt visit sammen med et andet nyvalgt udvalgsmedlem, Rune Dybvad (S). Det, vi oplevede, var under al kritik. Kommunens ejendom fremstod som et dystert klubhus for bandemedlemmerne, og inden vi nåede at blive røget passiv skæve af den tætte hashtåge, blev vi sendt ud med meldingen om, at det var en »lukket fest«.

På det efterfølgende udvalgsmøde fremlagde jeg vores observationer og anbefalede udvalget samt borgmesteren, at lade politiet rømme Folkets Hus for bandemedlemmer. Tiden var knap, udvalget var nyt og situationen konfliktfyldt. Måske derfor valgte borgmesteren og et flertal i udvalget at acceptere den model, advokat Knud Foldschack fremlagde: At ansætte tre medarbejdere for at skabe ro og orden.

Efterfølgende gik både Kulturborgmesteren samt overborgmesteren ud i medierne og forsikrede offentligheden om, at ansættelsen af de tre medarbejdere ville få bandemedlemmerne ud af huset. Her ti måneder efter, har Kulturudvalget modtaget endnu en ansøgning fra Fonden for de Åbne Rum, der ønsker yderligere to millioner. I den private sektor er det ganske normalt, at der bliver fulgt op på effekterne af et igangsat projekt, særligt hvis kontrakten skal forlænges og projektet skal have en ekstra bevilling. Den tilgang praktiseres ikke altid på Københavns Rådhus. Da den nye ansøgning skulle behandles, havde politikerne ingen evaluering eller konkret status på projektet.

Til gengæld var der vedhæftet en aktivitetsplan- en med gode intentioner og ønsker til fremtiden om afrikansk trommedans og yoga. Aktivitetsplanen var uden konkrete beskrivelser af, hvad man havde afviklet indtil videre og hvordan man ville nå i mål med de mange gode intentioner.

Jeg valgte endnu en gang at få syn for sagn, og tog på uanmeldt visit. Denne gang tog jeg Rasmus Jarlov (C) med samt en journalist.

Intet havde ændret sig fra første besøg bortset fra, at bandemedlemmerne denne gang havde pillet dørhåndtaget af på ydersiden af døren. Jeg har senere erfaret, at denne manøvre er for at give bandemedlemmerne et forspring, når politiet kommer på uanmeldt besøg. De tre medarbejdere kommunen havde betalt for at holde opsyn med stedet, var ikke til stede og stemningen var ubehagelig og anspændt. Vi valgte kort efter at forlade huset og blev tæt fulgt på vej af fem-ti tydeligt provokerede bandemedlemmer, der ville vide, hvorfor vi kom rendende i deres hus.

Trods det faktum, at bandemedlemmerne stadig sidder på Folkets Hus, valgte DF, Ø, SF, R og S at finde to millioner i budget 2015 til at fortsætte projektet med tre medarbejdere, til at få bandemedlemmerne ud. Fra talerstolen gjorde jeg alle borgerrepræsentanterne opmærksom på det fortsatte problem. Det resulterede i, at overborgmester Frank Jensen anklagede mig for at tale usandt og afviste, at der skulle være tale om et besat hus.

I Berlingske 14. november skriver kulturborgmesteren »Det går den rette vej i Folkets Hus. Der er stadigvæk udfordringer ved nogle af brugerne, men vi er midt i en proces, og derfor er det vigtigt, at medarbejderne stadig er i huset og sikrer at husordnen bliver overholdt.« Den opmærksomme læser vil hæfte sig ved at »bandemedlemmer« nu har fået en betegnelse, der klinger bedre over for DFs kernevælgere, »Brugerne«.

Hvilke udfordringer, bandemedlemmerne skaber, uddyber kulturborgmesteren ikke nærmere, og hvilken proces, Folkets Hus er midt i, får også lov til at stå hen i uvished. Hvad sikkert er, at de tre medarbejdere, kommunen betaler to millioner om året, ikke var til stede, da vi besøgte huset og at den husorden, kulturborgmesteren refererer til, ligeledes er ikke-tilstedeværende.

Hvorfor DF-borgmesteren og overborgmesteren benægter, at bandemedlemmer har overtaget Folkets Hus, kan jeg kun gisne om, men jeg frygter, det skyldes, at de simpelthen ikke ved hvad de skal stille op. Jeg kan derfor kun beklage, at det skal koste skatteborgerne fire millioner kroner, når politikere bliver slået skakmat af 20 bandemedlemmer.