Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Vi skal tilbageerobre fremmed-sprogene

»Det kræver sprogkompetencer og kulturforståelse at skabe og bevare en succesfuld eksport.«

Hanne Leth Andersen, RUC Fold sammen
Læs mere

Fremmedsprogene er under pres i disse år. Det har vi snart hørt på i et par årtier, men det gør ikke situationen mindre alarmerende. I dag lærer flere børn endnu færre sprog, og mange virksomheder mener endda, at de er blevet dårligere til dem. Hvis vi tøver ret meget længere, mister vi grundlaget for at tilbageerobre de fremmedsprogskompetencer, vi har tabt de sidste 20 år.

Færre vælger mere end to fremmedsprog, og flere vælger dem over en kortere årrække, hvorved de naturligt nok får en svagere færdighed. Andelen af studenter med tre fremmedsprog er faldet fra 33 procent i 2007 til fire procent i 2015. I 2015 havde kun otte procent af studenterne tysk på fortsætterniveau på A-niveau.

Der er også færre lærerstuderende, som vælger tysk og fransk. Eksempelvis er andelen af en årgang lærerstuderende, der vælger tysk, faldet fra knap syv procent i 1979 til 3,5 i 2008. Og for fransk er tallene betydeligt lavere. Det kan ikke undgå at gå ud over elevernes motivation og faglige niveau.

Tilsvarende uddannes der færre kandidater i tysk og fransk fra universiteterne, og antallet af udbudssteder er faldet. Hvad angår øvrige fremmedsprog, som f.eks. spansk og kinesisk, har de også store udfordringer.

Kun syv procent af verdens befolkning har engelsk som deres første sprog, og 75 procent taler slet ikke engelsk. Det er stærkt risikabelt for et land at frasige sig den direkte kontakt med den del af verden, der ikke taler engelsk.

Det kræver sprogkompetencer og kulturforståelse at skabe og bevare en succesfuld eksport. Og for den enkelte borger er en bredt funderet kulturforståelse og gode sprogkundskaber essentielle for at kunne begå sig i en globaliseret verden, både på arbejdsmarkedet og privat.

Mange virksomheder har erfaret, at manglende sproglige kompetencer kan være en barriere for virksomhedens internationale aktiviteter. Det viser undersøgelser fra bl.a. Dansk Industri og Copenhagen Business School. Det gælder i nogle tilfælde engelsk, men det gælder i særdeleshed de øvrige fremmedsprog i Danmark.

Virksomheder oplever at tabe ordrer eller afstår fra nye markedsfremstød på grund af manglende fremmedsproglige kompetencer, og det har naturligvis økonomiske konsekvenser.

Men også i eksisterende samarbejder med vores største samhandelspartner Tyskland giver den manglende eller usikre sprogkompetence udfordringer. Selv om tyskerne kan engelsk, foregår gode forhandlinger på tysk. Sproglig præcision er betydningsfuldt for både produkt, udvikling og levering, og tillidsforholdet udvikles i langt højere grad, når man møder samarbejdspartnere med sproglig og kulturel dannelse.

Sprog åbner døre

Det ved vi, men vi gør ikke meget ved det i disse år. Dansk Industri er fortaler for, at sprog skal være en ekstra kompetence for eksempelvis ingeniører og økonomer. Det giver god mening, og det vil sige, at de skal kunne tysk, fransk eller spansk, når de starter på uddannelsen. Men hvis det skal flytte noget, kan man med fordel tilbyde fremmedsprog og international praktik som led i flere uddannelser.

Det er vigtigt, at vi begynder med nabosprog og EU-sprog – som kan læres i grundskolen. Og så skal vi sikre adgangen til flere sprog, og ikke mindst til kinesisk og arabisk, hvis vi har ambitioner om at forstå og fortolke resten af verden.

Derfor haster det med at finde en løsning for at opretholde og udbygge de relevante sprogkompetencer. Alle er afhængige af, at der tænkes sammenhængende i uddannelsessystemet.

Derfor er hele systemet afhængigt ikke blot af at en række sprog findes og kan vælges, sådan som lovgivningen i dag lægger op til, men også af at sprogundervisningen er højt kvalificeret og effektiv. Vi skal udvikle sproglæreruddannelserne med mere sprogdidaktisk viden og mere egentlig sprogtræning.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at sprogfagskandidater kan blive meget andet end gymnasielærere, men måske er der behov for en tydeligere profilering af sprogfagene i forhold til de øvrige humanistiske fagligheder såsom litteraturvidenskab, kulturstudier og lingvistik. Sprogfagene uddanner sprogeksperter med interkulturel kompetence.

Herudover er der et klart behov for at uddanne tolke og translatører. De sikrer budskaber og præcision i situationer, hvor man ellers risikerer fatale fejl, hvad enten det handler om sygdomsdiagnosticering, retssager eller udenrigspolitiske forhandlinger.

Desværre fortryder en del af de unge, som vælger at studere sprog på universitetet, deres valg, for frafaldet på sproguddannelserne er højere end på mange andre uddannelser. Også det viser, at der er behov for, at vi forstår og mere tydeligt viser, hvorfor der er brug for fremmedsprog, og hvordan vi kan opkvalificere undervisningen. Det er stadig ikke for sent, men vi skal handle nu!

  • Hanne Leth Andersen er rektor på RUC og formand for regeringens arbejdsgruppe for en national sprogstrategi.