Tanken om nationalstatens suverænitet er selvbedraget, der gør Europa sygt. Det konstaterer Radikal Ungdom stilfærdigt. Vi forsøger dagligt at puste liv i en iltfattig diskussion om Europa. Vi er dog ikke idealister. Vi anerkender nemlig, at nationalstatens råderum er svundet markant ind som følge af globaliseringen.

Vi bilder os ikke ind, at Danmark som en dråbe i verdenshavet ene og alene kan modstå kriser, der overvælder os som tsunamier. De sande idealister er euroskeptikerne, der i en svævende rus påstår, at Danmarks suverænitet er intakt. De er bannerførere for et af de største politiske selvbedrag i moderne historie.

Vi ønsker at vise, at dansk suverænitet ingen gang på jord ville have uden EU. Suverænitet forstår vi her som evnen til selvbestemmelse. Vi vil tage fat i tre aktuelle emner: Syrien, den økonomiske krise samt global opvarmning. Til sidst skitsereres Radikal Ungdoms vision for den fremtidige demokratiske opbygning af EU-føderationen.

Læs også: Så er alle EU-partiernes spidskandidater fundet

Borgerkrigen i Syrien har ifølge FN kostet næsten 100.000 mennesker livet, og har drevet mere end to millioner mennesker ud af landet. Disse krigsflygtninge nærmer sig Europa, og der lægges et voldsomt pres på det europæiske asylsystem. Takket være EU er disse flygtninge sikret en overskuelig proces: hvis de får svar i ét EU-medlemsland, har de svar fra hele EU, så de undgår ‘asylrouletten’. De er altså sikret imod en tilværelse som hvileløse nomader, der vandrer fra stat til stat for asyl. Det kan ligeledes give os bedre muligheder for at styre, hvem vi modtager som asylansøgere. Endvidere giver EU vores udenrigspolitiske stemme mere tyngde. Hvis EUs nuværende udenrigsminister Catherine Ashton har et samlet EU i ryggen, taler hun på vegne af ca. 500 millioner borgere. Det er ønskeligt, idet vi har et stærkt fælles værdi-grundlag. I sammenligning med denne mastodont kvalificerer Danmark sig ikke til kategorien som fjervægter. EU er derfor uomgængelig for at sikre Danmark indflydelse i resten af verden.

Den økonomiske krise kom udefra. De voldsomme bankkrak i USA fik læsset til at vælte for mange europæiske banker, hvilket resulterede i enorme lånepakker til disse. De astronomisk store lånepakker startede den europæiske gældskrise. Det internationale økonomiske system er så tæt sammenvævet, at det er meningsløst at tale om suverænitet på det politisk-økonomiske område. Meget tyder på, at kickstarten iværksat af SRSF ikke har virket. Tværtimod har ledigheden været stigende i perioder under dens levetid. Det er en enkel indsigt, men selvfølgelig virker en kickstart ikke, når vores største eksportmarked er løbet tør for benzin.

Radikal Ungdom så gerne, at Danmark deltog i euroen. Vi mener, at politik bør have forrang over økonomi – og uden euroen er det umuligt i vores tidsalder. Hvis en fremtidig kickstart skal virke, skal de omkringliggende økonomier være med. Så simpelt er det, og alligevel benægter euroskeptikere det vigtige i at kunne træffe fælles beslutninger. Vi savner et svar: hvordan vil et parti som Enhedslisten skabe arbejdspladser, når verden omkring os er frosset til? Skal vi bruge den nationale hakke eller den europæiske isbryder?

Læs også: De ukendte unge skal sikre Folkebevægelsens succes

Klimaforandringer er ikke et nationalt anliggende. Danmark kan have den grønneste klimapolitik i verden, uden at det reelt gør en forskel. Man kan derfor konstatere, at vores selvbestemmelse på området er indlysende lille. Derfor samarbejder vi i EU for ambitiøse målsætninger på klimaområdet i erkendelsen af, at dette problem ikke lader sig løse af nationalstaten alene. Dette område adskiller sig dog fra de andre, idet der er en nogenlunde bred konsensus om, at det bedst løses internationalt. Selv Dansk Folkeparti lader til at anerkende, at den eneste effektive vej er i europæisk regi. Derfor vil EU også være en stærk spiller på den klimapolitiske bane i fremtiden. Dette skyldes den åbenlyse erkendelse af vores afmagt som nationalstat.

Med erkendelsen af, at nationalstatens suverænitet er formindsket, hvordan skal EU så være i fremtiden?

Læs også: Politikos Kommunikationspanel: Messerschmidt den stærkeste kandidat

Vi mener, at EU i fremtiden skal have en langt mere demokratisk opbygning. Det er vigtigt, at den europæiske borger repræsenteres mere i EUs institutioner og beslutningsprocesser. For det første mener vi, at Europa-Parlamentet skal have initiativretten til lovgivning. Det betyder, at repræsentanterne for det europæiske folk kan igangsætte lovgivningsarbejdet, i modsætning til nu, hvor det kun er muligt for Kommissionen. Endvidere ønsker vi at erstatte kommissærerne med politisk udpegede ministre, der vælges af et flertal i Parlamentet. Dette er en føderalistisk inspireret model. Radikal Ungdom mener grundlæggende, at hensynet til borgeren bør være det afgørende for fremtidens EU.

Vi mener, at politik skal udvikles og håndteres, hvor den kommer borgerne mest til gavn. Det er tydeligt, at nationalstaten ikke kan stå alene, men alt skal ikke styres fra Bruxelles. Vi ser unionen som et supplement til nationen, ikke en erstatning for den. Der skal dog være klare grænser for, hvad EU skal blande sig i. Når vi taler for mere europæisk integration, er det ikke fordi noget nødvendigvis er godt, bare fordi EU gør det. EU bør ikke blande sig indgående i Danmarks folkeskolepolitik, idet vi som nationalt fællesskab selv beslutter, hvilke historiske begivenheder og hvilke værker, man skal kende som elev. Omvendt fungerer integration på den økonomiske side, idet det skaber bedre betingelser for samhandel, vækst og stabilitet.

Vi forholder os roligt. Der vil også være brug for EU til at skabe fred og stabilitet i fremtiden, når borgerkrige presser sig på. Der vil også være brug for en stærk koordinering af de europæiske økonomier, når kriser blæser os omkuld. Og der vil være behov for ambitiøse mål for fremtidens klimaindsats, når vejret bliver mere ekstremt. Disse mål sikres bedst med et stærkere EU.

I spillet om fremtiden kan vi enten tabe som enkeltspillere eller vinde som et hold.