Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Løkke er for politisk doven til at mene noget

Magnus Heunicke:. Mød op i folketingssalen og deltag i afslutningsdebatten, lyder opfordringen fra Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke til Lars Løkke Rasmussen. For på Folketingets talerstol slipper man ikke af sted med bortforklaringer.

Om det nu er en holdning eller et standpunkt – hvad er det, oppositionens leder, Lars Løkke Rasmussen, mener, spørger Magnus Heunicke. Foto: Torkild Adsersen Fold sammen
Læs mere

Det kan være svært at vide, om det, man mener, er en holdning eller et standpunkt, hvis man dybest set ikke mener noget. Det er det egentlige problem med oppositionens leder: Han er blevet politisk doven. Han mener ingenting. Den taktik har nu fungeret i halvandet år. Men der må også være en udløbsdato på. Det forekommer mig i hvert fald, at Løkkes udtalelser smager ham surt. I hvert fald er det tydeligt for enhver, at kritiske spørgsmål har nogenlunde samme virkning på Lars Løkke Rasmussens temperament som en tændstik i en dunk benzin.

Alligevel drister jeg mig og opfordrer ham hermed til at møde op til Folketingets afslutningsdebat onsdag.

Jeg kan jo læse i aviserne, at Løkke lægger stor vægt på at forberede sig, men man kan blive bekymret for, om han overhovedet når at komme op på Folketingets talerstol inden valget, med den fart han hidtil har lagt for dagen.

Hvis det skyldes, at det er angstprovokerende for landets oppositionsleder at forlade hængekøjens gyngende bevægelser, er jeg sikker på, at DSU kan være behjælpelig med et kursus i, hvordan man overvinder skræk for talerstole.

For hvor man åbenbart må bilde journalister hvad som helst ind, så er det anderledes i folketingssalen, hvor gulvtæppet som bekendt fanger.

Der slipper man f.eks. ikke af sted med – som Venstrefolk har gjort det i pressen – at påstå, at regeringen indførte fedtafgiften, og at Venstre afskaffede den, når sandheden er, at Venstre fik ideen, indførte afgiften og stemte imod at afskaffe den, da regeringen gjorde det. For nu blot at nævne bare ét af de siksak, der er okay for Venstre, så længe det kun er standpunkter og ikke holdninger.

Der slipper man ikke af sted med bare at ændre sin forklaring. Det er jo et trick, man ellers kan bruge, hvis man f.eks. er kommet til at sige, at man rejste til Rio, når det nu i stedet var USA, for bare at nævne én af Løkkes til lejligheden opfundne forklaringer.

Og der slipper man ikke af sted med at tale usandt.

Man kan ikke bare påstå, at en svensk industriarbejder er 10.000 kr. billigere for en virksomhed at ansætte end en dansk, når fakta er, at de er cirka 500 kr. dyrere.

Man kan ikke bare påstå, at i det omfang, VK-regeringen satte skatten op ét sted, så brugte de »hver en øre« på at sætte skatten ned et andet sted, når sandheden er, at de hævede skatterne for ti milliarder kr. uden at sætte dem tilsvarende ned.

Nej, i Folketingssalen vil det være muligt at få en dialog med den mand, der så gerne vil være landets statsminister, og som ellers til daglig kommunikerer på en måde, der får Moses’ stentavler til at virke som resultatet af gruppearbejde i rundkreds. Men det vil først og fremmest – forhåbentlig – gøre det muligt at få afklaret, om Løkke har været for politisk doven til at fortælle danskerne, hvad det rent faktisk er, Venstres politik går ud på.

For det første: Hvad vil Løkke gøre for de tusindvis af dagpengemodtagere, der mistede jobbet, da han havde ansvaret, og som nu – stod det til Venstre – ville miste en stor del af deres indtægt? Det hjælper dem næppe, at Venstre stædigt tramper i gulvet og skriger på job uden konkret at anvise, hvordan de job skal skabes i et omfang og med en hastighed, der vil have betydning her og nu. Venstres eneste bud synes at være forslaget om at lempe arveafgiften for de rigeste familier her i landet; men det er vist mildt sagt tvivlsomt, hvor meget det gavner de dagpengemodtagere, der nu i to år har forsøgt at finde et arbejde. Og hvordan hænger det sammen, at Venstre stemmer imod regeringens løsning, men ikke vil tilbagerulle den efter et valg, skulle de få magten igen?

For det andet: Hvor stor en del af velfærdssamfundet skal underlægges Venstres krav om nulvækst? Gælder det sundhedsområdet og i givet fald også privathospitalerne, eller skal de igen overbetales? Gælder det uddannelse? Hvad med de ældre? Venstre taler behændigt uden om, når det begynder at blive bare lidt konkret. At Venstre ikke har nogen plan, skyldes ifølge tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, at vi socialdemokrater kun er interesseret i at spørge: »Er det de syge, er det de gamle, er det de handicappede, er det de blinde, der skal betale alt det her?« Og sikke da også et urimeligt spørgsmål! Men det er måske børnene og de døve, der skal finansiere de 24 milliarder kr., som Venstre vil kradse ind med nulvækst? Vi ved det ikke. Det ligger kun fast, at pengene skal gå til skattelettelser – men vi ved så heller ikke, om det igen er de rigeste, der skal favoriseres, og vi ved ikke, hvem der skal betale, eller om skattelettelserne igen skal være ufinansierede. Under skatteforhandlingerne sidste år ulejligede Løkke sig med at forklare Venstres skattepolitik i en YouTube-video, men er det stadig den, der gælder?

Endelig for det tredje: Nu hvor Løkke har haft travlt med at kalde en vækstplan til 92 milliarder kr. for en »fin lille plan« og samtidig vil have mere ambitiøse reformer, så kunne det være interessant at høre noget om Venstres store plan. Når Løkke taler om en mentalitetsændring, gælder det så også ham selv? Og hvor langt ned skal de danske lønninger, før vi – med Løkkes udtryk – »får sulten tilbage«?

Jeg håber, at oppositionens leder vil tage en dyb indånding og gå på talerstolen til afslutningsdebatten. Jeg lover ikke at drille ham med oppositionens siksak – det kan jo ske, at virkeligheden ændrer sig, og at man tager bestik af det. For uanset, om det er en holdning eller et standpunkt, vil jeg bare oprigtigt gerne vide, hvad det er, Løkke egentlig mener. Hvis han altså mener noget.