Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Lavere topskat vil fremme væksten

»Topskatten hæmmer en af de mest efterspurgte ressourcer – højkompetente nøglemedarbejdere.«

09DEBKENT-DAMSGAARD-133625.jpg
Kent Damsgaard Fold sammen
Læs mere

Den positive nyhed er, at der her på tærsklen til den nye politiske sæson stadig er et meget stort flertal af danske politikere, der ønsker vækst, udvikling og flere job.

Det er positivt, fordi de reformer og væksttiltag, som Folketingets partier bredt har gennemført siden krisen, har været en særdeles vigtig støtte til det store arbejde, som ledere og medarbejdere rundt om på landets arbejdspladser har udført. Et arbejde, der betyder, at Danmark har kæmpet kriseårenes tabte velstand tilbage.

Den dårlige nyhed er, at efterhånden som efterårets ventede reformer rykker nærmere, begynder det Christiansborg-taktiske spil. Lige nu virker det, som om det kan vanskeliggøre de reformer, der er så afgørende for, at dansk økonomi kan fortsætte den positive udvikling og sikre fremgang i alle egne af landet. Særligt når det gælder lavere skat på arbejde.

Når politiske partier for eksempel melder ud, at de på ingen måde vil diskutere lavere skat på arbejde og bebuder, at alt fokus skal være på at løfte det offentlige budget, bliver det vanskeligere at finde gode fælles løsninger.

I Danmark bruger vi hvert år over 900 mia. kr. på det offentlige budget til forbrug, investeringer og overførselsindkomster. Kan man på forhånd udelukke, at der kan være blot nogle milliarder, der kan prioriteres til lavere skat på arbejde?

Samtidig opkræver vi hvert år over 900 mia. kr. i skatter og afgifter. Det gør vi via flere end 100 forskellige skatte- og afgiftslove og med et utal af skatte- og afgiftssatser.

Når politiske partier melder ud, at der i hvert fald er én sats i én lov – topskatten – man på ingen måde vil røre ved, også selv om ændringen skal måles i promiller af det samlede skatte- og afgiftsprovenu, bliver det ligeledes vanskeligere at finde gode fælles løsninger.

Topskatten er politisk aktuel, fordi det er den skat, som erhvervslivet finder mest hæmmende for fortsat vækst og udvikling. Topskatten hæmmer en af de mest efterspurgte ressourcer – højkompetente nøglemedarbejdere. Hvis ikke man kan rekruttere IT-specialisten eller ingeniøren, kan det resultere i, at hele afdelingen må placeres i et andet land.

En lavere topskat vil gøre det mere attraktivt for specialisten at veksle den sjette ferieuge til arbejde, at tage en ekstra vagt, at give den en ekstra skalle og i det hele taget blive i og komme til Danmark for at arbejde. På sigt vil lavere topskat understøtte unge til at vælge de uddannelser, der er mest efterspurgt af erhvervslivet.

Derfor er det så ærgerligt, hvis politiske partier reducerer deres skattepolitik til det ene synspunkt, at de for alt i verden ikke vil se på den skat, som erhvervslivet har peget på som mest hæmmende for vækst og udvikling. Mere konstruktivt vil det være, hvis man som politisk parti i stedet stiller nogle kriterier op for en skatteaftales samlede effekter på vækst, finansiering og fordeling.

De enkelte delelementer i en aftale vil selvfølgelig trække i forskellig retning på særligt vækst og fordeling – men det må være den samlede aftales effekt, der er vigtigst.