Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Kvinder bliver gjort til kameler på en auktion

»Hver eneste gang du taler sådan til og om en kvinde, sætter du hende i en knibe.«

Birgitte Baadegaard Fold sammen
Læs mere

»Du er en meget smuk kvinde…« Bemærkningen faldt under et møde, hvor jeg blev booket til en workshop. Før jeg fortsætter, så lad mig slå fast, at jeg hverken ligner et trafikuheld eller Miss Universe, og at mit udseende intet burde have med købet af en workshop at gøre. Virkeligheden har bare vist noget andet.

Den mand, som udtalte ordene, var hverken flirtende eller udfordrende. Først anede jeg ikke, hvad jeg skulle sige. Dernæst overvejede jeg at bruge elevatorblikket og svare: »Du er også en meget flot mand.« Men jeg gjorde det ikke – for ærligt? Jeg var i tvivl, om mit svar ville blive opfattet som en opfordring og ikke ironi. Desuden ville jeg have ordren. Så – jeg endte med at sige tak og gå ud af døren.

Kort efter blev jeg hyret til en workshop af en anden mand. Alt foregik igen efter bogen, og igen blev mit udseende kommenteret. En del af mig havde lyst til at råbe: Hvad f… har det med sagen at gøre? Mens en anden hvæsede: Nu holder du kæft, Baadegaard, og får lukket den ordre.

I de to eksempler, jeg kommer med, var der tale om tiltalende, professionelle mænd. Mænd, som havde en positiv, faglig hensigt. Så, kære mand: Dette indspark er ikke ment som et angreb på dig og »alle mænd«. Det er skrevet i håb om at få dig til at forstå lidt mere. Af den grund tager vi et tredje eksempel:

Forleden kom min mand hjem fra arbejde og sagde: »Jeg har brug for din mening.« Jeg spidsede øren, mens han fortsatte: »Du ved, ham i projektet, som holdt op? I dag mødte vi hans efterfølger. En kvinde. Hendes chef kom og præsenterede hende, og så sagde jeg: Velkommen – og så endda i en kønnere udgave. Var det dumt sagt?«

»Ja,« svarede jeg.

»Men jeg ville bare være venlig,« protesterede han, og jeg fortsatte:

»Hvad hvis Benny var afløseren. Ville du så sige: Velkommen, Benny – du ser endda bedre ud end Børge.«

»Næh,« svarede min mand og tilføjede, »dumt sagt«.

»Ja, for hvad skal hun gøre? Hvis hun siger fra, smadrer hun sin rolle i projektet og får måske rygtet som snerpet. Hvis hun siger tak, underminerer hun sin autoritet. Så statistisk set tier hun. Mens hun føler gulvet skride under sine arbejdssko – endda før, hun er startet,« afsluttede jeg.

Læs også: Nej, sexchikane er ikke et stort samfundsproblem

Hurra for min mand og hans indsigt lige der. Det er præcis, hvad jeg håber, at du, kære mand, også får nu: Hver eneste gang du taler sådan til og om en kvinde, sætter du hende i en knibe. Vi føler os som kameler på auktion: Åbn munden og vis os dine bisser. Fordi vores udseende – en uprofessionel parameter med mindre, vi er topmodeller – tit bliver knyttet til vores arbejde.

Et eksempel på det følger her:

Efter et foredrag kom en række mænd hen og sagde tak for tankevækkende indspark. Hver gang det sker, føler jeg, at det er hele kampen værd. Efterfølgende kom to kvinder hen til mig. Den ene udbrød:

»Jeg ville ønske, at min chef havde været med.« Den anden kvinde nikkede: »Også her. Men,« hun holdt en pause, »jeg tror, han ville lytte mere, hvis du var to meter høj med overskæg – og ikke så pæn.«

Jeg spidsede øren: »Hvad mener du?«

»Bare, at det kan være en ulempe at se godt ud i nogle virksomheder,« supplerede den anden.

Tag ikke fejl – kvinder er ikke madonnaer på jobbet. Vi tjekker også dig ud, kære mand. Vi lægger mærke til dine hænder. Dine øjne. Dit hår. Vi tjekker din røv ud. Vi noterer os, om du har power og intelligens. Om din stemme er lækker. Om du har humor. Men vi taler ikke til dig om dig, som om dit udseende er en succesparameter på jobbet, der »objektivt« skal analyseres. De to ting bliver ikke »lagt sammen«, men bliver skilt ad i kvinders hoveder (og kroppe).

Ved at skrive denne kommentar lægger jeg mig selv øde. Jeg risikerer, at du, kære mand, ikke tør hyre mig, fordi du tænker over, hvad jeg kan finde på at skrive næste gang. Eller du tror, at jeg er for højtråbende til at holde ud at høre på i et indlæg. Eller at mit mål er at sætte mænd på plads. Tænk over det: Er de refleksioner fair?

Du skal vide, at det netop er derfor, jeg vælger at råbe op. Fordi jeg tror på, at du kan se, at det ikke er rimeligt. Og fordi alt for mange kvinder undgår at sige fra i hverdagen, fordi det kan blive en bremse for at nå det, de ønsker arbejds- og karrieremæssigt. Det er kort sagt farligt at råbe op – for så mister vi. Men det er også farligt at tie stille – for så mister vi også.

Dette opråb betyder ikke, at du aldrig må anerkende en kvinde på jobbet. Det må du hellere end gerne. På forhånd tak for din professionelle ros. Tak for din faglige respekt og opbakning. Tak for din lytte-evne og den tid, du tager dig til at høre vores budskaber. Tak fordi du er opmærksom på os. Tak fordi du holder døren for os, eller lader os gå først ind eller ud eller skænker vand til os før dig selv. Tak fordi du stiller nysgerrige spørgsmål og giver dig tid til at høre vores mening. Tak for alt det. På den måde viser du en generel respekt for kvinder. Du viser, at vi er uundværlige og ligeværdige – i vores forskellighed fra dig. Uanset vores udseende.