Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Hvorfor er slaver så populære?

»Alligevel påstår en række danske slaveinteresserede, at historien om slaveriet har været fortrængt. Det passer ganske enkelt ikke.«

Hans Hauge Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Slaveri er et populært emne. Der forskes og undervises i emnet; der kommer bøger, film og TV-serier om slaveri, og store amerikanske banker undskylder, at de engang ejede slaver. Alligevel påstår en række danske slaveinteresserede, at historien om slaveriet har været fortrængt. Det passer ganske enkelt ikke. Spørgsmålet er, hvorfor de siger det?

Er denne lille liste udtryk for glemsel? »Vore gamle tropekolonier« (1952-53), genudsendt i 1966? Preben Ramløvs »Brødrene og slaverne » (1968). Thorkild Hansens slavetrilogi. Leif Svendsens billedbog »Slaveskibet Fredensborg« (1996). Overset? Glemt? Vi husker TV-serien om Kunta Kinte baseret på Alex Haleys roman »Roots« (Rødder) (1976). John Cummings har brugt millioner på at skabe The Whitney Plantation Museum. David Eltis’ og David Richardsons enorme database TSDS2 (www. slavevoyages. org.) kortlægger 34.808 overfarter.

Danske skibe transporterede 111.040 slaver mellem 1626 og indtil 1825. I 2000 koblede Undervisningsministeriet de danske skoler på Unescos Associated Schools Project Network om den transatlantiske slavehandel. Arkivaren Erik Gøbel har digitaliseret slavehandlen. Alex Frank Larsen har skrevet »Slavernes slægt«. Ebbe Larsen »Den vestindiske arv« om en Flensborg-familie, der bliver slaveejere.

I Ellevang Kirke skal de i efteråret 2016 høre foredrag om H.C. Andersen; ikke om hans eventyr, men om slaver og hans skuespil »Mulatten«. I går udkom Mich Vraas roman »Håbet«, endnu en slaveroman. Den skal »afdække den danske forbrydelse«. Vraa synes, at Dronningen burde »anerkende de grusomheder, Danmark deltog i«, for hendes forgængere var forbrydere. Det var blot ikke »Danmark«, der deltog, for det fandtes ikke. Det var »dansk-norske« købmænd, »dansk-tyske« embedsmænd og konger, der oprettede handelsstationer.

Kolonitiden var et resultat af enevælde og oplysningstid, men børn fik en kristen opdragelse, og de læste i skolen Ove Mallings »Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere«, 1777, om »negerslaveriets« vederstyggeligheder. Grundtvig engagerede sig i slavesagen. I Grejs udsendte sognepræsten H.C. Monrad i 1822 et angreb på slaveriet, »Bidrag til en skildring af Guinea-Kysten og dens indbyggere«.

Læs også: Statens Museum for Politisk Korrekthed

Hvad mon Vraa og Gøbel mener med, at noget er fortrængt? Svaret er, at det hele slet ikke handler om slaver, men om politik. De vil aflive den nationale historie. I Andersens og Henningsens Menneskeudstilling er racismen og kolonialismen en »central del af den danske fortid (og derfor en del af vores nutid)«. Bemærk ordet »nutid«. Vi lider i dag af en »brutal blindhed«, skriver Hans Hertel i en anmeldelse i Politiken af Vraas »medrivende roman«. Hvem mon »vi« er? Det er »blå blok«, der af den kommunistiske historiker Thorkild Kjærgaard i samme avis, beskrives som »slaveherrer«. Slaveriet blev altså ikke afskaffet i 1803, siger eksperterne.

Slaveriet blev muliggjort af oplysningstidens opgør med kristendommen, men så kom kvækerne, missionærerne, præsterne, de romantiske digtere, og de gik til kamp mod slaveriet. Den fortælling fortrænger »forskerne«. Det er nemlig en god historie – endog en national.