Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Fri os for forældrepolitiet

»Du håner en far, fordi han græder i afskedens stund. Men ved du, hvorfor han blev trist?«

31DEBANNE-METTE-KIRK--RSKOV.jpg
Anne Mette Kirk Ørskov Fold sammen
Læs mere

Hver morgen mellem kl. 8.00 og 8.10 oplever journalist Nathalie Ostrynski en lille tragedie, skriver hun i sin klumme i Berlingske, »Så få dog sagt farvel til de børn«.

Ostrynski mener, at forældrene i dette tidsrum er for følelsesmæssigt engageret og gør sig selv til grin i forsøget på at sige farvel til poderne i udflytterbørnehavens bus.

Og man må forstå, at den følelsesmæssige krænkelse af Ostrynsky fortsætter inde i selve børnehaven, hvor andre børn skal afleveres, og hvor forældrene også her bruger uanede mængder tid på kys, kram og kærlighedserklæringer.

Kære Nathalie! Du skriver, at vi andre forældre gør farvellet langt, fordi vi som generation har dårlig samvittighed. Jeg ved ikke, hvordan du med din journalistiske baggrund og helt uden empiri kan drage denne konklusion.

Jeg begriber slet ikke, hvordan vores adfærd kan krænke dig? Hvis du oplever noget, der i den grad går ud over barnets tarv, og du er alvorligt bekymret, så gå til pædagogerne eller kommunen, men fri os for det alment fordømmende forældrepoliti.

I teorien har du måske ret. Muligvis var det bedre, hvis vi forældre brugte kortere tid på afleveringen. Hvad tænker du er acceptabelt? Er det tre minutter? Eller er seks minutter ok med dig? Vi vil jo nødig ødelægge din morgen.

Men hvis vi andre nu strammer op og er hurtigere – vil du så ikke gøre mig en tjeneste? Når du i morgen skal igennem den samme ti minutter lange »tragedie«, vil du så ikke forsøge at gøre det uden dine fasttømrede fordomme og i stedet gøre det med nysgerrighed?

For hvad ved du egentlig om vi andre forældres liv? Du håner en far, fordi han græder i afskedens stund. Men ved du, hvorfor han blev trist? Hvem ved, hvad der foregår i deres liv netop nu? Og moderen, der knuger sit barn ind til sig og gentager, at hun elsker sit barn, hvem ved, hvad denne familie slås med lige nu? Eller om lige præcis denne stund gør, at barnet har kram nok med sig til at stå imod en dag med udfordringer?

Tænk, hvis du ikke brugte din tid på at lege forældrepoliti, men i stedet var nysgerrig på dine medmenneskers liv?

Jeg indrømmer det blankt. I morges var jeg 20 minutter om at aflevere mine to drenge i børnehaven. Det var mandag. Børnene var bestemt ikke færdige med weekenden. Vi satte os tæt sammen og læste en bog i et hjørne i børnehaven.

Overgangen fra søndag til mandag blev derefter muligvis lettere for børnene, og hvem ved måske også for pædagogerne, der skulle modtage mine nu gladere børn.

Godt, at du ikke overværede denne tragedie af forældreomsorg. Og hvis du en dag skulle se os tre i børnehavens hjørne og væmmes ved det – så bare kig væk, Ostrynski.