Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Fravalg bliver en politisk faktor

»Hvis politik bliver knætacklinger og mekanisk nedgørelse af andres synspunkter, får vi ikke vendt skuden, før de håndgribelige konsekvenser bliver langt større end en vanvittig, amerikansk præsidentvalgkamp.«

12DEBJAKOBULLEG-RD-145354.jpg
Jakob Ullegård, cand.scient.pol. Fold sammen
Læs mere

Det blev en Trump i USA. Sidste Tirsdags valg pegede på en republikaner til Det Hvide Hus. Men man kunne sagtens argumentere for, at den røde tråd var et fravalg af modstanderen. Fravalg kan nemlig ses som en stærk understrøm i demokratiske lande anno 2016. En udvikling, som vi skal tage alvorligt.

Med en tidligere værtsfamilie ude i Midtvestens farmland og fætre og kusiner i det progressive Californien har jeg under hele valgkampen fået en lind strøm af holdninger om valget. Det har ikke handlet om opbakning til hhv. Trump og Clinton som den ønskede kandidat. Tværtimod har temaet været, hvor forfærdelig modstanderen var.

Det er jo desværre ikke kun en isoleret tendens fra præsidentvalget. Vi har set det i Danmark, hvor meget af den sidste valgkamp gik med det, som man ikke ville. Tilsvarende er situationen i både Storbritannien og Frankrig den, at en række potentielle spidskandidater har meget svært ved at få bred opbakning.

Noget tyder altså på, at der er en megatrend inden i den »Trumpisme«, som mange danskere har svært ved at forstå. Hillary Clinton er som tabende præsidentkandidat i den grad en »inside-the-beltway«-type, som amerikanerne siger med henvisning til den vej, der cirkler om Washington D.C.. Hun er for rigti mange kropsliggørelsen af en politisk elite, som regerer verdensfjernt og derfor – når muligheden byder sig – skal fravælges.

Det gælder uanset, om det er et præsidentvalg, en Brexit-afstemning eller en folkeafstemning om Europol. Der er flere og flere veje til at pege på nogen, som ikke ønsker at tage ansvar. Og det er derfor næppe tilfældigt, at det reelt kun er få partier i dansk politik, som for alvor har sult på at tage regeringsansvar.

Tendensen er altså klar – og dybt bekymrende. For hvis fravalget pludselig bliver konge, sker der det, at dansk politi pludselig mister muligheden for at samarbejde med andre polititjenester via Europol. Eller at anti-globalisering bliver en tendens – primært fordi det peger modsat elitens opfattede interesser – og dermed ødelægger velstand for alle ved at hindre frihandel. Eksemplerne er mange.

Vi skal favne langt flere

Det er altså en udfordring med ganske materielle konsekvenser, hvis tendensen får frit løb. Det vil ret beset gøre os alle fattigere og dårligere i stand til at tackle de problemer, som vi står med globalt.

Man kan sagtens over en fredagsøl slå sig for panden og sige, at folk da også bare… Men faktum er, at vi må op på hesten. Vi må ganske enkelt blive bedre til at håndtere bevæggrundene til, at fravalg vinder frem. Vi skal blive ved med at komme med positive fortællinger, uanset at det kan føles som noget af et Sisyfos-arbejde. Der er muligheder – og det starter på indholdssiden.

Tag eksempelvis regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Ud fra en økonomisk kalkule er det åbenlyst ikke en god forretning, og jeg er sikker på, at DJØF-bladet fortsat syder af brok over den politik. Men faktum er, at statsforvaltningen generelt er fjern fra mange danskere – og det her er det første seriøse forsøg på at trække modsat. Her skaber man netop en positiv fortælling om, at hele Danmark skal have gavn af de statslige arbejdspladser.

Det er selvfølgelig ikke uden problemer, men det er sandelig heller ikke uden problemer, hvis mange i befolkningen føler sig fremmedgjort og går efter fravalget. Vi bliver derfor nødt til at tænke i politiske løsninger, som også favner bredt i befolkningen.

På toppen af indhold kommer form, hvor de politiske partier tilsvarende skal innovere mere. Alternativets politik flugter ikke just med mine holdninger på mange stræk. Men jeg tror på, at deres insisteren på at tænke nyt og inkluderende i formen vægter, hvis »fravalgets politik« ikke skal blive styrende.

Vi har formodentlig alle haft en skolelærer, som kørte hver eneste time over samme læst og dermed sikrede lede ved netop det fag. Tilsvarende kan de fleste tænke tilbage på dygtige lærere, som varierede og tænkte nyt i undervisningen. I mine øjne er det ikke anderledes med politiske partier, og her kan afstanden til mange danskere gøres mindre.

Om det så lige er stole i rundkreds til et pressemøde eller heftig brug af sociale medier, der skal gøre det, ved jeg ikke. Hverken for indhold eller form er det ikke let at pege til løsningerne på fremmarchen af »fravalgets politik«. Men der bør innoveres bredt i det politiske spektrum for at modvirke makrotrenden.

»Man bliver ikke højere af at hugge hovedet af andre« – sådan er det også i politik. For hvis politik bliver knætacklinger og mekanisk nedgørelse af andres synspunkter, får vi ikke vendt skuden, før de håndgribelige konsekvenser bliver langt større end en vanvittig, amerikansk præsidentvalgkamp, som kørte af sporet i en ofte ond og usaglig tone.