Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Flygtninge-krisen truer sikkerheden

»Selv om Sverige traditionelt har været et land med stor indvandring, var efteråret 2015 starten på en historisk forvandling af landet, der aldrig mere vil være – for at bruge en dansk slogan – »det Sverige, vi kender«.

Vandrende flygtninge spærrer den sønderjyske motorvej E45 onsdag  9. september 2015. En større gruppe flygtninge har forladt deres opholdssted ved Padborg og vandrer nu på motorvejen. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2015 Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

Husker I, hvordan det var? Dengang tusindvis af flygtninge kom vandrende på motorvejen gennem Danmark. Det er jo efterhånden gået et år siden de dramatiske billeder og siden højdepunkten af den værste krise i Europa efter Anden Verdenskrig.

Tyskland og Sverige var med deres Willkommenskultur destinationen for langt de fleste af dem, der bevægede sig fra de grækske øer gennem Europe. Og midt imellem de to lå så Danmark.

»Wir schaffen das,« sagde Angela Merkel med en i dag klassisk sætning. »Refugee? Velkommen to Sweden!« udråbte store skilte på togstationerne i Sverige, med grønne pile, der viste vej til de mange asylcentre. I Malmø blev Centralen forvandlet til en lejr for tusindvis af mennesker fra Mellemøsten og Afrika.

1.000-1.500 asylsøgere krydsede hver dag grænsen ind i Sverige, til Löfven-regeringen en dag blev ramt af en usædvanlig dosis af realisme og lukkede den svenske grænse i slutningen af november.

På det tidspunkt var 163.000 mennesker blevet officielt registreret som asylsøgere. Men der er ikke nogen, der ved, hvor mange der kom uden at blive registreret, eller hvor de er.

Selv om Sverige traditionelt har været et land med stor indvandring, var efteråret 2015 starten på en historisk forvandling af landet, der aldrig mere vil være – for at bruge en dansk slogan – »det Sverige, vi kender«.

Ifølge den svenske justitsminister, Morgan Johansson, er andelen af asylsøgere i dag reduceret med 95 procent siden sidste efterår. Alligevel søger stadigvæk ca 500 personer asyl i Sverige hver uge, men nu går de ikke længere til fods gennem Europa; i dag tager de fleste flyet. Så undviger de også grænsekontrollerne, hvis de allerede er inde i Schengen.

Antallet af asylsøgere fra lande som Eritrea, Somalia og Iran er desuden stadig på samme nivaeu som sidste år. Enten slipper de altså fra grænsekontrollen, eller så bruger de falske eller stjålne pas. Prisen for et forfalsket svensk pas er 80.000 SEK, ifølge politiet.

Migrantstrømmen har haft store følge for enkelte lande som Sverige. Men den har også haft store sikkerhedspolitiske konsekvenser, som jeg skriver i en ny rapport, »A Continent in Chaos. The security implications of the European migrant crisis«, udgivet ved The Bush School of Government, Texas A&M University.

EU er splittet på kryds og tværs som følge af flygtninge- og migrantkrisen. En del mener, at det er begyndelsen på enden for EU, som vi ser, og med Brexit, hvor spørgsmålet om flygtninge og indvandring spillede en stor rolle, som det første skridt i den retning.

Med migrantkrisen opdagede IS en gylden mulighed for at importere terror til Europa; i den ukontrollerede strøm af mennesker var det nemt for terrorister at gemme sig og uhindret nå deres mål.

I Danmark forklarede FE sidste efterår, at der ikke var nogen forhøjet risiko for terror, da det var en alt for kompliceret måde for terrorister at bevæge sig ind i Europa. Det var én uge før det store terrorangreb i Paris. En af terroristerne, Osama Krayem, som i foråret 2016 gennemførte »a repeat performance« i Bruxelles, var ankommet med et falskt syrisk pas fra den græske ø Leros (hvor der kun var meget begrænset tilstedeværelse af Frontex og derfor det foretrukne sted for terroristerne).

Ikke nok med det. Også i denne krise har der nemlig været indblanding fra Rusland. Med bombningen af den syriske by Aleppo satte Rusland gang i endnu en flygtningestrøm og opnåede dermed at skabe endnu mere splittelse mellem de europæiske lande; altså lige, hvad ambitionen har været med Putins politik i det sidste decennium. Der forekom også tidligt mistanke om russisk finansisering af menneskesmuglernes lukrative virksomhed i det Ægæiske Hav.

General Philip Breedloves advarsler om en »weaponisation of immigration« syntes også meget relevant, når migranter og flygtninge fra Syrien, Afghanistan og Pakistan pludselig dukkede op ved den finske og norske grænse helt oppe i nord. Så var der en ny flygtningerute – the Arctic Route – selv om den hurtigt blev lukket af regeringerne i Norge og Finland.

Men der er også indirekte konsekvenser på det sikkehedspolitiske plan. Nationalistiske og indvandrerfjendtlige partier er gået stærkt frem i hele Europa. Mange af dem får støtte fra Putin og lover til gengæld at stemme mod en fortsættelse af sanktionerne efter Ukraine-konflikten.

Den europæiske migrantkrise har således haft en række alvorlige sikkerhedspolitiske konsekvenser. USA og præsident Obama har imidlertid et særligt ansvar for den krise, som vi befinder os i dag. Den historiske migrantstrøm, som ramte Europa, er på mange måder en følge af den lige så historiske mangel på lederskab i Washington i de seneste syv-otte år.

Men den tyske og svenske Willkommenskultur er også i høj grad ansvarlig for, at ikke kun de to lande, men hele Europa, i dag befinder sig i historisk krise.

  • Ann-Sofie Dahl er ph.d., svensk docent i international politik og bosat i København.