Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Det kan vi lære af burkini-debatten

»Hvordan skulle vestlige mennesker være så sikre på, at kvinden i burkinien ikke oplever netop den som frigørende for hende?«

01DEBHenrik-Marstal-143803.jpg
Henrik Marstal Fold sammen
Læs mere

Kommer det os i lille, trygge Danmark ved, at Villeneuve-Loubet og andre byer på den franske middelhavskyst for nylig forbød kvinder at være på stranden iført burkini, selv om landets forfatningsdomstol nu indtil videre har suspenderet afgørelsen? Ja, i allerhøjeste grad.

Faktisk var burkini-debatten en lektie til hele Vesten. Og lektien hedder: Vi skal holde op med at gøre kvindekroppen til en moralsk kampplads. Og vi skal holde op med at tro, at den udbredte »vestlige« tolkning af særlige beklædningsdele som symbol på islams undertrykkelse af kvinder er den eneste rigtige.

Den meget omtalte billedserie fra en strand i Nice, hvor en kvinde iført leg-gings, en tunika og et hovedtørklæde bliver tvunget til at tage tunikaen af, er udtryk for, hvor galt det kan gå.

Og her er det ikke en enkelt vagt eller betjent, der tager affære. Nej, det er derimod betjente med maskinpistoler og skudsikre veste, der har stillet sig omkring kvinden.

Det ulige magtforhold mellem de to parter har at gøre med, at hvor betjentene er fire i antal, mænd, bevæbnet til tænderne og med hjemmel i lovgivningen, er hun alene, kvinde, ubevæbnet og på gale veje. Og så kan vi diskutere, hvor ubehagelige associationer vi hver især får ved at se fire mænd tvinge en kvinde til at tage sit tøj af. Vel at mærke en kvinde, som qua sin baggrund ikke ville have haft andre muligheder for overhovedet at være på stranden, hvis ikke det havde været netop for burkinien.

Billedserien giver mig ubehagelige associationer til et af de mest ikoniske Holocaust-fotos: Fotoet fra Warszawa-ghettoen, hvor en SS-officer peger på en seks-syv årig dreng med sin maskinpistol.

Det afskyvækkende ved motivet består ikke mindst i det ligeledes ulige magtforhold mellem de to: En voksen mand med en maskinpistol over for en ubevæbnet dreng næppe stor nok til så meget som at have en slangebøsse gemt bag ryggen.

I stedet for at udskamme de måder, hvorpå kvindeundertrykkende samfundsnormer kommer til udtryk i den muslimske verden, ville det være langt mere frugtbart at diskutere, kritisere og udfordre det kvindesyn, som i første omgang har ført til disse normer.

For problemet er hverken burkinier, tørklæder eller niqaber, men derimod de stærkt patriarkalske muslimske normer, som i første omgang har tvunget kvinder til at dække deres kroppe til.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Vi bør derfor afholde os fra at definere, hvad der er frigørende for den enkelte, og hvad der ikke er. Se blot på den højt besungne topløshed, engang det ultimative symbol på seksuel frihed: Den er i dag stort set en saga blot på danske strande, fordi kvinder i en pornoficeret tidsalder ikke længere oplever den gestus som frigørende, men som det modsatte.

Så hvordan skulle vestlige mennesker være så sikre på, at kvinden i burkinien ikke oplever netop den som frigørende for hende? Frigørelsen kan antage helt andre former, end vi tror. Derfor bør ingen lade sig provokere af noget så prosaisk som beklædningsnormer.