Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kommentar: Absurd og skræmmende logik om religiøse friskoler

»Nanna Bonde og Halime Uguz udviser total mangel på respekt for den enkelte families værdier og friheden til at mene og tro, som man vil«

Peter Bendix Pedersen
Læs mere
Fold sammen

Med overskriften »Fjern tilskuddet til religiøse friskoler« fik Nanna Bonde og Halime Uguz i Berlingske 22. oktober luft for deres helt grundlæggende frygt for mangfoldighed. Budskabet er, at staten ikke skal yde tilskud til friskoler, der har religiøse værdier, fordi dette ifølge skribenterne er lig med indoktrinering i vrangforestillinger om demokrati, ligestilling, evolutionsteori, bøn osv. Endda finansieret af saudiske investeringsbanker.

I stedet skal vi sikre »kulturelt bæredygtige skoler«, hvor der sikres en »fællesmængde af input« uanset hvilken skole, man går på. Med andre ord: Alle uligheder og forskelligheder skal jævnes med jorden, så vi alle kan blive ens i statens hellige navn.

Er det mon SFeres bud på åndsfrihed og mindretalsbeskyttelse?

Logikken om, at hvis bare vi fjerner alle forskelle, bliver vi alle ens og samfundet perfekt, er nærmest skræmmende, fordi det afspejler et menneskesyn, som er alt andet end demokratisk, og skræmmende, fordi det afspejler en tro på, at staten ved bedst. Alene det at opfinde ordet »kulturel lighed« er absurd. Vis mig et land i verden, hvor der er kulturel lighed? Og er det overhovedet eftertragtelsesværdigt?

Debatindlægget afspejler desuden en meget ringe viden om friskolernes konkrete lovmæssige rammer og afslører bekymrende fordomme. Skribenterne lader hånt om det fintmaskede tilsynsapparat, som friskolerne er underlagt, og som er den konkrete udmøntning af friskoleloven, hvori der udtrykkeligt står, at skolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed, folkestyre, ligestilling og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Et aktuelt lovforslag vil desuden indføje i friskoleloven, at skolerne skal sikre »demokratisk dannelse«. Et dejligt dansk begreb, som de færreste dog kan definere.

Mage til fordomsfuldt debatindlæg skal man lede længe efter. Og hvor går grænserne mon egentlig, hvis man alligevel et kort sekund skulle gå med på de to SFeres leg? Må en skole bede fadervor? Må man synge Kingo, Brorson og Grundtvigs salmer i skolen? Må man indkalde til juleklippedag på skolen? Kan en politisk isme være en del af en friskoles grundlag?

I Danmark har vi tradition for at turde mangfoldigheden. Derfor tillader vi skoler med forskellige pædagogiske, politiske, værdimæssige og religiøse ståsteder. Skolerne skal naturligvis leve op til loven og risikerer lukning, hvis de ikke respekterer denne.

Nanna Bonde og Halime Uguz udviser total mangel på respekt for den enkelte families værdier og friheden til at mene og tro, som man vil. Det er denne evne til at respektere og tolerere andres holdninger og værdier, vi skal danne elever i Danmark til. Mennesker med politiske ambitioner, der tager afstand fra alle dem, der ikke ligner dem selv, og som i stedet foreslår ensretning, er i bund og grund måske den største fare for demokratiet.