Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kom nu ned fra uddannelses-piedestalen

I det lange løb er det ikke alle, der skal på Global Business linjen på Rungsted Gymnasium. Vi skal også læse til frisører, tømrere og konditorer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forleden dag, da jeg sad i en snusket kælder blandt unge fra Nordsjælland og talte om uddannelse, lagde jeg mærke til noget. Noget, jeg også lagde mærke til dagen efter i min 9. klasse og om aftenen ved spisebordet. Vi er blevet uddannelses- snobber, når det kommer til, hvad man skal vælge efter folkeskolen. Jeg oplever, hvordan mine venner ser ned på dem, der tager en erhvervsuddannelse. For dem er der kun én vej – eller måske rettere tre: STX (almene gymnasium), HHX eller HTX. Men det er jo heller ikke den store forskel. Jeg går rundt blandt folk, der ikke vil anerkende det hårde arbejde, der ligger bag en erhvervsuddannelse.

Jeg føler personligt et kæmpe pres. Både fra de voksne omkring mig, og fra mine venner. Om dette pres kun er i Nordsjælland eller også i andre områder, ved jeg ikke. Men mine veninder i Hvidovre bliver ikke set ned på, hvis de gerne vil være SOSU-assistenter. Jeg tør slet ikke tænke på mine klassekammeraters reaktion, hvis jeg ønskede det samme.

Vi unge, specielt i Nordsjælland, ser en uddannelse som tømrer, som en dans på roser. Det er let at sige, når det eneste, man skal bruge sine hænder til, er at skrive på computer. Ikke sagt at erhvervsuddannelse er sværere end en universitetsuddannelse. Jeg om nogen ved, hvor mange frustrerede timer, der ligger bag et 12-tal i samfundsfag. Efter skole går jeg på et debatkursus. Derudover går jeg til spansk og bruger utrolig lang tid på lektier. Det er ikke let for ambitiøse unge. Men det giver os ingen ret til at se ned på dem, der er bedre til at bruge deres hænder end deres hoved. For når nogle af os måske om 20 år sidder på børsen som finansboss, skal der også være nogen, der bygger huse. Vores hår skal også sidde pænt, når vi lukker en kæmpe handel med Kina. Og hvem skal udføre alle de opgaver? Mine gamle forældre skal i hvert fald ikke passes af robotter. Hvis vi bliver ved med at presse unge i kun én retning, ender vi med et samfund uden huse eller frisørsaloner.

Vi skal til at komme ned fra vores høje uddannelses-piedestal. I det lange løb er det ikke alle, der skal på Global Business linjen på Rungsted Gymnasium. Vi skal også læse til frisører, tømrere og konditorer. Det er noget, jeg selv og mine venner i den snuskede kælder skal lære at acceptere.

Maria R. Orth, folkeskoleelev

Kikhanebakken 41, 2840 Holte