Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Københavns momentum

Hvis man ikke har været i København siden 1980erne og 90erne og pludselig dumper ned i Danmarks hovedstad sådan en sommerdag i 2016, kan man sagtens blive i tvivl om det er den samme by. Sådan en dag, hvor gader og pladser tager sig ud fra deres bedste sider og københavnere, turister, unge og gamle er flyttet udenfor og nyder livet på cafeer og restauranter, er man til gengæld ikke i tvivl om, at København er en dejlig by, og at der på få årtier er sket en helt forrygende udvikling.

Nye kvarterer skyder op: Nordhavn, Sydhavnen, Ørestad, Amager Strand, Carlsbergbyen. Og gamle kvarterer, som før sygnede hen i forfald, blomstrer op og tiltrækker nye beboere: Islands Brygge, Kødbyen, Vesterbro og Ydre Nørrebro for at nævne nogle af de mest iøjnefaldende. København har tiden med sig – ligesom andre sammenlignelige byer i Europa. Det passer til en moderne livsstil af bo i storbyen, og mange nye virksomheder slår sig ned, hvor der er højere læreanstalter, veluddannet arbejdskraft, god infrastruktur og hvortil man også kan tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet til et internationalt miljø. Det er udtryk for en global megatrend, der betyder, at København ifølge en prognose vil vokse med cirka 11.000 indbyggere og runde de 600.000 i år.

For bare 20-25 år siden var København på fallitens rand. Gamle industrier lå hen som spøgelsesbygninger, arbejdsløsheden og de sociale problemer var tårnhøje, og kampene på Rådhuset med ikke mindst den stærke yderste venstrefløj satte en bremse på enhver udvikling. Når det alligevel lykkedes at vende udviklingen, skyldtes det ikke mindst, at den daværende borgerlige regering tog fløjlshandskerne af og gennemtvang nogle forandringer, som var med til at fremtidssikre byen. Overborgmesteren og den efterfølgende S-ledede regering fortsatte kursen: Københavns Metro, udviklingen af Ørestaden, Øresundsbroen, som skulle forbinde København og Malmø, udviklingen af havnearealerne, Holmen, udbygningen af en række statslige institutioner og flere store beslutninger blev truffet i årene efter, så København i dag fremstår som en moderne metropol, der kan måle sig med Hamborg, Berlin og Stockholm.

Der kommer flere turister og arbejdspladser til København i disse år. Men spørgsmålet er, om ikke potentialet er endnu større, og om København er i stand til at udnytte det momentum, byen tydeligvis har, godt nok. Erhvervsklimaet og sagsbehandlingstiderne i kommunen er i mange år blevet hårdt kritiseret, og København halter langt efter byer i provinsen. Og byen tiltrækker ikke tilstrækkeligt mange innovative virksomheder med potentiale for høj vækst. Det er ikke godt nok i en by, der i den grad har chancen for at tage førertrøjen i konkurrencen om investeringer og placering af nye virksomheder på europæisk plan. København har været god til at udnytte havnen til nye formål og gøre vandet til et stort aktiv, men det halter fortsat med infrastrukturen, når bilkøerne bliver længere og længere, og man stadig ikke har taget initiativ til at bygge en havnetunnel, der kan lede trafikken uden om bykernen. Med den positive udvikling, København er inde i, kunne man passende sætte byen op i et lidt højere gear.