Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Københavns kommune smadrer almindelige menneskers liv og økonomi

»Grøndalsvænge er ikke en rigmandsghetto. Her bor helt almindelige københavnere med helt almindelige job og indtægter. Børnefamilier og pensionister. Så glem al snak om spekulation og profit,« skriver Mogens Nies, der selv bor i Grøndalsvænge. Billedet er fra en demonstration foran Københavns Rådhus i forbindelse med et møde i Københavns Borgerrepræsentation om netop Grøndalsvænge. Foto: David Leth Williams/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Vanløse er vi 389 familier i Andelsboligforeningen Grøndalsvænge (GV), der er blevet ofre for Københavns Kommunes fejlslagne politik om at skaffe billige boliger til københavnerne. Selvfølgelig støtter vi op om den målsætning, men at bede os 389 familier lægge i gennemsnit en million kroner for, at kommunen kan løfte sine målsætninger, det er et overgreb.

Sagen er kompliceret, men kan alligevel koges ned til, at Københavns Kommunes røde flertal (S, SF, Ø) fastholder, at de grunde, vores boliger ligger på, aldrig må stige i værdi, ud over hvad de var værd under Første Verdenskrig – bortset fra et beløb, som vi har betalt i 2004 for at slippe ud af Københavns Kommunes rettigheder på grundene. Det betyder en samlet værdiforringelse på knap 400 mio. kr. her og nu. En million for hver bolig.

Da Grøndalsvænge i 2004 købte sig fri af kommunens rettigheder, blev en skødeklausul – som kommunen allerede opgav i 1970’erne – ved en fejl ikke aflyst. Det forhold klynger trafik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten sig nu til sammen med resten af det røde flertal på rådhuset. De vil have 389 familier til at betale 1 mio. kr. hver for at få flere billige boliger til københavnerne. Er det rimeligt? Hvad med at bruge penge og kræfter på at bygge nye, billige boliger – i stedet for at ødelægge almindelige menneskers tilværelse i Vanløse.

Københavns Kommune mener, at de har retten på deres side, og har tilbudt at løse problemet med et tilbud om, at andelsværdien fastfryses i 16-32 år. Hvad er konsekvensen?

Et eksempel: Min egen andel med et fritliggende hus på 79 m2 plus kælder og lidt have har en værdi på godt 1,5 mio. kr. i dag. Kommunen må synes, at det er meget dyrt, men lad det ligge. Det spændende spørgsmål er: Hvad kan jeg få for 1,5 mio. kr. om 32 år? Vi er i 2046. Jeg kan ikke få noget, for jeg er stendød. Hvis jeg levede, kunne jeg måske få et rugbrød? En Christianiacykel? Eller en ny bil i miniklassen? Hvem ved? I hvert fald ikke en bolig af samme standard som i 2014.

Alligevel skal jeg høre borgmester Kabell gentage igen og igen, at kommunen har konstrueret en redningsplanke, der redder beboerne fra økonomiske problemer.

Nej. Morten Kabell har ikke reddet en bønne. Der er ingen redningsplanke. Det er bragesnak og spin. Hvad vi derimod kan, er at gå planken ud. Den tur, ved alle, har kun ét udfald. Plask! Og du er færdig – og en mio. kr. fattigere. Det er kun et spørgsmål om, hvordan og hvornår du bliver fattigere. Du kan tabe dine penge nu – eller om 16-32 år.

Bliver du boende og f.eks. har lånt en mio. kr., kan du selv få lov at afdrage på det tab, som kommunens »redningsplanke« giver. Flytter du, vil en ny køber naturligvis have indregnet den kommende forringelse i købsprisen. Har du ingen lån, nå ja, så taber du bare pengene – om du bliver boende eller ej. I mit tilfælde er det efterlønspræmie, dyrtidsportioner og fratrædelsesgodtgørelse efter et langt arbejdsliv, der ryger i kloakken

Derfor siger Grøndalsvænge nej tak. Det er et tilbud, vi godt kan afslå. Og det står vi sammen om. Efter vores opfattelse kan kommunen ikke opretholde klausulen. Er den uenig, må den anlægge en retssag.

Grøndalsvænge er ikke en rigmandsghetto. Her bor helt almindelige københavnere med helt almindelige job og indtægter. Børnefamilier og pensionister. Så glem al snak om spekulation og profit. Vi vil bare gerne have samme muligheder for at kunne bevæge os på boligmarkedet som resten af danskerne.

Jeg har stemt på liste Ø i mange år. Det er slut nu med den sociale profil, partiet demonstrerer i denne sag. Mine medbeboere, der er vrede og skuffede, må træffe deres egne valg. Men vi er fælles om en undren over overborgmester Frank Jensens tavshed. Det er tankevækkende, at han tilsyneladende ikke har nogen mening om 389 københavnske familiers skæbne.

Vores uenighed får vi nok afgjort. Uanset udfaldet kunne kommunen problemfrit og gratis fjerne klausulen. Den giver ikke flere indtægter i kassen. Klausulen findes ikke andre steder. Den er enestående i Danmark. Alle andre andelsboliger i landet må godt følge de løbende ejendomsvurderinger, når boligværdien opgøres. Bare ikke her. Er det rimeligt?

Alligevel begrunder Morten Kabell sin modstand med, at det kan skabe præcedens, og at kommunen har pligt til at håndhæve de klausuler, der ligger. Så er det lige meget, at mange familiers eksistens er truet. Er det rimeligt?

Det absurde i affæren forstærkes af, at vi fremadrettet fortsat skal betale skat af den fulde ejendomsværdi. Er det rimeligt?

Grotesk er det også, at kommunens tilbud betød, at de 100 sælgere, der har solgt og er fraflyttet siden 2004, får lov til at beholde de efter kommunens mening ulovlige fortjenester. Er det rimeligt?

Boligerne er bevaringsværdige i klasse 3 med særligt fordyrende krav til byggematerialer mv. Men kommunen har, så vidt jeg ved, aldrig bidraget med en krone. Er det rimeligt?

Er vi med til bords hos den gale hattemager med en hovedløs Morten Kabell for bordenden?