Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

København er en hovedstad i fortsat opløsning

»Kunne Frank Jensen, Morten Kabell og Carl Christian Ebbesen ikke have modet til at stå frem og fortælle os vælgere, at de faktisk ikke ønsker at ændre på miljøsvineriet? For hvilket andet svar er der på endnu et år med Distortion end den, at politikerne gerne vil have det?«

Foto: Foto: Asger Ladefoged

Over de seneste måneder har vi gang på gang kunnet læse i aviserne, hvordan næsten alle politikere på Københavns Rådhus nu vil foretage en »brat opbremsning« i forhold til byens voldsomt eskalerende natteliv, som er med til at ødelægge København.

Vi har gang på gang kunnet læse, hvordan næsten alle de politikere, der sidder med magten – fra Morten Kabell og Carl Christian Ebbesen helt op til overborgmester Frank Jensen – anerkender, at det er gået helt over gevind med svineri, støj, hærgen og affald i København, som nu er ved at drukne i floderne af urin, bræk og andre efterladenskaber.

Alt dette er jo meget godt – de fleste københavnere glæder sig (om end noget afventende) over at blive lovet, hvis ikke guld og grønne skove, så dog mere ro og rene fortove. Men hvad mon der foregår i hovedet på de ansvarlige politikere, som samtidig med deres løfter om at gøre København præsentabel og beboelig atter en gang tillader og understøtter landets absolut mest larmende, svinende og hærgende begivenhed, Distortion, hvis eneste formål er destruktion – destruktion og hærgen af vores København.

Illusion at København er grøn

Hvad er det, der får disse tilsyneladende så velmenende politikere til igen at lade Distortion hærge vores by?

Hvad er det, der får de politikere, som nu tilsyneladende har fået øjnene op for de omfattende miljømæssige problemer, København befinder sig i, til atter en gang at dispensere fra miljøbeskyttelsesloven, fra beboernes grundlovssikrede rettigheder og fra Københavns Kommunes egne miljøregler?

Illusionen om Københavns Kommune som en grøn kommune, der går forrest i kampen mod forureningen, er for længst bristet. Ikke engang politikerne kan længere selv tro på den.

Støjforurening, som er forbundet med betydelige helbredsrisici, har man i snart et årti ladet helt hån om, og affald og diverse »naturlige« efterladenskaber hober sig hver eneste weekend op på Strøget, i vores søer, på enhver plads og på ethvert gadehjørne i byen. Men kunne Frank Jensen, Morten Kabell og Carl Christian Ebbesen så ikke have modet til at stå frem og fortælle os vælgere, at de faktisk ikke ønsker at ændre på miljøsvineriet? For hvilket andet svar er der på endnu et år med Distortion end den, at politikerne gerne vil have det?

Det er trods alt os, beboerne i København, der skal stemme på politikerne, så man kan vel i det mindste forlange, at de fortæller sandheden om, hvilken by de ønsker, vi skal have. Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam var i hvert fald klare i mælet, da de søsatte den kurs, der påbegyndte Københavns undergang.