Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Klumme: Manden er et sexobjekt

Spørgsmålet er så, hvordan det er kommet dertil, også for mænd, at man regnes for mere attraktiv, hvis man har en sixpack, end hvis man har læst »Josef og hans brødre« på tysk.

Anna Libak
Anna Libak Anna Libak journalist og redaktør. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK REFNER

For nylig lagde jeg mærke til, at en masse mænd i mit facebook-feed var begyndt at lægge videoer ud, hvor de ligger på gulvet og laver armbøjninger.

Først blev jeg lidt forskrækket. For jo, jeg er godt klar over, at kroppen er tidens tempel, men at dyrke den så insisterende i fuld offentlighed virker en smule primalt. Desuden var der blandt mændene en del veltrænede ægtemænd, som jo egentlig ikke burde have så travlt med at flashe triceps.

Men så tænkte jeg mig om. Og blev i aldeles godt humør. For det viser jo blot, at manden nu også er blevet et køn. Et sexobjekt, som vil begæres. Ganske vist var det ikke lige det, feministerne forestillede sig tilbage i halvfjerdserne, hvor det var meningen, at kvinder skulle holde op med at være et køn, og ikke at mænd skulle blive det. Men en slags ligestilling er det da: Nu er vi lige forfængelige.

Forsøgsvis komplementerede jeg derfor en af de mænd, der havde lagt en video ud. Det slap jeg nu ikke godt fra. Han hævdede, at han var med i en verdensomspændende kampagne, hvor man skulle tage 22 push ups hver dag i 22 dage for at forebygge 22 daglige selvmord blandt amerikanske krigsveteraner.

Og nej, jeg spurgte ham ikke, hvordan i alverden det skulle hjælpe amerikanske krigsveteraner, at han viste sig frem. Og jeg spurgte heller ikke, hvad hans forklaring var på, at det kun var mænd med en muskuløs krop, der følte sig kaldet til at deltage i projektet. Af en eller anden grund er der ingen med aspargesarme, som har ondt af krigsveteraner.

For jeg fattede godt, at han ville blive rasende. Cirka lige så rasende som feminister, der kæmper for retten til at bade topløse i svømmehallerne, bliver, hvis man spørger dem, hvorfor der ikke er nogen med i bevægelsen, som er over tredive. Eller som twerkdronningen Louise ville blive, hvis man antydede, at det ikke har noget med feminisme at gøre at ryste sine toptrænede, faste baller.

SPØRGSMÅLET ER så, hvordan det er kommet dertil, også for mænd, at man regnes for mere attraktiv, hvis man har en sixpack, end hvis man har læst »Josef og hans brødre« på tysk. Vi må tænke på, at der så sent som i firserne stadig var noget skod over at date en bodybuilder.

Jeg kan ikke forklare det anderledes end at informationsmængden nu er blevet så stor og så uoverskuelig, at viden og faglighed simpelthen ikke længere tæller som scoretrick. Hvad nytter det at slide sig gennem »Josef og hans brødre«, hvis dem, man vil gøre indtryk på, aldrig har hørt om den, fordi de har læst »Vindens Skygge« på spansk. Eller måske mere sandsynligt: Aldrig læst noget. Anderledes håndgribeligt er det med en veltrænet krop. Den udstråler disciplin, styrke og resultatorienterethed. Veltrænede lårmuskler kræver ingen forklaring.

Samtidig er der dog grund til at advare mændene mod at gå for meget op i deres udseende, præcis som man altid har advaret kvinderne. En flot krop tiltrækker kvinder som fluepapir, men de bliver desværre ikke hængende. Vi kan godt falde for en, der bruger tredive timer om ugen på at dyrke sin krop, men rigtig mange af os gider ikke at bo sammen med en, der gør det.

Dog vil det ikke gøre os noget, hvis mænd begynder at kigge efter andre mænd. Det siges om kvinder, at de kigger efter andre kvinder, fordi det i virkeligheden er dem, de pynter sig for og måler sig med, og hvis det samme skulle ske for mænd, og de holdt op med at glo efter andre kvinder, så tror jeg ikke, at det ville genere nogen.

Endelig skal mænd vide, at det kun er charmerende, at de ser godt ud, hvis de lader som om, de ikke selv ved det. Så hav altid en forklaring parat. Det er okay, hvis den er om krigsveteraner.