Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Klimatisme II

David Gress: Ved et rent tilfælde bragte Jyllands-Posten en kronik om drivhuseffektens angivelige rolle i klimaforandringer dagen efter, at jeg 29. marts på dette sted påpegede, at »klimatismen«, den grønne overtro, er at ligne ved en primitiv religion.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den hviler på legender, de såkaldte klimamodeller, på storhedsvanvid, idet den forudsætter, at det står i menneskers magt at påvirke klimaet, og på et nyt præsteskabs herskesyge. Klimatismens præster er vore magthavere, spild af penge på grøn energi deres svøbe.

Min klumme var sarkastisk, men dog ment som en særdeles relevant sammenligning. Kronikken af tre meteorologer fremstod neutral og videnskabelig. Det forledte nogle læsere til at tro, at klummen var ideologisk fri fantasi, mens kronikken fremstillede den reelle virkelighed. Kronikkens forfattere sluttede med helhjertet at anbefale en aggressiv politik mod CO2-udslip for at undgå en angivelig uundgåelig yderligere opvarmning.

Kronikken indeholdt imidlertid ikke skyggen af bevis for sin grundpåstand, nemlig at drivhuseffekten er hovedårsag til global opvarmning. Det til trods for, at forfatterne indledte med den flotte påstand, at al diskussion er overflødig, fordi drivhuseffekten er hovedårsag til opvarmning. Men man skal lede forgæves efter noget som helst bare minimalt videnskabeligt sandsynligt bevis herfor i kronikken. Forfatterne sidder måske inde med den slags beviser, men i så fald er det underligt, at de foreholdt deres læsere denne viden, men i stedet henholdt sig til almindeligheder og propaganda.

Kronikken er nemlig meget snedigt konstrueret, så den ved hurtig eller overfladisk læsning forekommer at levere bevis for påstanden. Forfatterne går efter den indledende og uprofessionelle nedrakning af modstandere over til en indgående forklaring af drivhuseffekten. Denne består, som alle nu ved, i, at visse gasser, herunder CO2, vanddamp og metan eller sumpgas, alt andet lige vil reducere varmeudstrålingen fra Jorden og dermed bidrage til højere temperaturer.

De bemærker ganske rigtigt, at vi for visse tider og steder, hvorfra der foreligger temperaturmålinger, kan konstatere sammenfald mellem stigende temperaturer med voksende koncentration af CO2. Det bestrider ingen, men det er en grundlæggende videnskabelig regel, at sammenfald af to forhold ikke betyder, at det ene må være årsag til det andet.

Det er bedrag at insinuere en årsagssammenhæng, der alene hviler på en tom påstand. Og i dette bedrag består hele kronikkens argumentation. Der føres intet bevis for bedraget, det fastslås ganske enkelt som sandhed flere gange efter det gamle princip for propaganda, at hvis man råber en løgn i folks øren højt nok og tit nok, ender den med at blive accepteret som sand.

Forfatterne skriver, at fagfolk har »kunnet påvise de aktive drivhusgasser og deres relative bidrag til drivhuseffekten. Den overordnede klimatendens gennem de seneste adskillige årtier er altså ikke til at tage fejl af. Kloden er i gennemsnit blevet varmere.«

Men det er jo ikke bevis, men påstand. Det er blevet varmere visse steder. Der er flere drivhusgasser. Delvis rigtigt. Men sammenfald er ikke årsagssammenhæng. Desuden er påstanden om opvarmning falsk. Den har været ujævn og aldeles ikke nøje sammenfaldende med mængden af CO2. Den er ophørt over det meste af kloden siden 1998, mens CO2 er taget til.

Kronikørerne viser sig i bedste fald som naive og uprofessionelle. De påstår en sammenhæng uden nuancer og tror blindt på klimamodellerne, der bygger på troen på, at mere CO2 betyder opvarmning. Imidlertid har modellerne aldrig kunnet forudsige det faktiske klima, og mere selvstændigt tænkende forskere har for længst peget på en række andre faktorer, der formentlig vejer meget tungere end CO2 som faktorer i klimaforandringer, eksempelvis forandringer i oceanerne eller i skydækket, som igen kan være påvirket af kosmiske faktorer, den såkaldte Henrik Svensmark-hypotese.Kronikken udstiller den grønne overtro i al sin ynkelighed. Det er på tide at sige højt og tydeligt, at den kejser altså ikke har noget tøj på.