Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Klimamyten – en farlig bog

Karl Iver Dahl-Madsen Fold sammen
Læs mere

I sin anmeldelse af klimamyten (KM) kalder klimajournalist med en sag, Lars Henrik Aagaard (LHA) bogen for »nærmest farlig«.

Det har han helt ret i, da den trækker tæppet væk under en dyr og virkningsløs global klimapolitik. Bogen viser, at CO2s betydning for klimaændringerne er overvurderet, og at de klimamodeller, som man baserer sine beslutninger på, overvurderer opvarmningen og dennes negative konsekvenser.

LHA starter sin anmeldelse med to grove misrepræsentationer af KMs synspunkter. KM hævder ingen steder, at CO2 ingenting betyder blot, at CO2s betydning er overvurderet. Men citeres korrekt for at »... denne drivhusgas (CO2, red.) (er) ikke i stand til at modvirke indflydelsen ude fra verdensrummet«.

Men så forsøger LHA at latterliggøre dette udsagn, uden åbenbart at vide, at Jorden adskillige gange i den nyere geologiske historie har haft fem-ti gange højere CO2 end nu, samtidig med at Jorden har været dækket af is.

Det andet eksempel på grov citatfusk er: »Indtil nu har mennesket næppe haft nogen indflydelse på klimaudviklingen.« Det er ikke KMs udsagn, men et citat fra en gruppe nordiske forskere, som har fundet, at den skandinaviske temperaturudvikling kan gengives uden at tage CO2 i regning. Så gør LHA sig lystig over udsagnet om, at temperaturudviklingen er gået i stå.

Det er da rigtigt, at den store el Nino i 15/16, som LHA bekvemt glemmer at nævne, ser ud til at have givet en »pause« i pausen. Men det er helt sikkert, at temperaturstigningen i dette årtusind er mærkbart lavere end før, og målt med satellitter er den ikke signifikant og allerede her i januar 17 tilbage på niveauet før el Nino.

KM kritiserer med rette IPCC for at være et politiseret organ, som overdriver CO2s betydning og de negative konsekvenser af opvarmningen. IPCC regner med en klimafølsomhed på 1,5-4,5 grader/fordobling af CO2. Men de seneste års beregninger baseret på observationer viser, at denne klimafølsomhed ligger i den lave ende uden, at det har givet anledning til, at IPCC har ændret sine vurderinger.

LHA hævder alligevel, at IPCC er for konservative, da nylige estimater af vandstandsændringer er højere end IPCCs. Disse nye fremskrivninger er imidlertid værdiløse, da de udelukkende er baseret på modelberegninger og ikke på observationer fra den virkelige verden.

Det siger sig selv, at hvis vandstanden skal nå at stige med en meter ved år 2100, skal der nu være tydelige tegn på en acceleration af vandstandsstigningen, som målt med satellitter nu er 3,3 mm/ år = knap 30 cm ved år 2100. Observationerne viser ingen tegn på en sådan acceleration, hvilket igen tyder på, at IPCC overvurderer de kommende vandstandsstigninger.

Klimamyten giver et retvisende billede af virkelighedens komplekse klima. Og en anden gang kunne man måske forvente, at Berlingeren lod en sagkyndig person anmelde en sådan bog og ikke en journalist, som bruger sin anmeldelse som et partsindlæg for en alarmistisk klimapolitik.

Karl Iver Dahl-Madsen er civilingeniør.

Svar fra Lars Henrik Aagaard:

Hvem er klimafusker?

Min kritiske anmeldelse af professor emeritus Johannes Krügers (JK) bog »Klimamyten« (Berlingske 28.1.) får civilingeniør Karl Iver Dahl-Madsen (KIDM) til i et debatindlæg (Berlingske 6.2.) at beskylde mig for »grov citatfusk«.

Baggrunden er følgende citat, som jeg tillægger afgørende vægt, idet den udtrykte påstand er i strid med al moderne klimavidenskab:

»Indtil nu har mennesket næppe haft nogen indflydelse på klimaudviklingen...«

Ifølge KIDM skal citatet ikke tillægges JK, men »en gruppe nordiske forskere«, hvorfor jeg her angiveligt begår »grov citatfusk«.

Fusket er imidlertid helt og aldeles på KIDMs side, for i forbindelse med citatet, der står at læse på side 195 under bogens konkluderende bemærkninger, er der intet nævnt om nordiske forskere, og det er hævet over enhver tvivl, at det er JK, som fører pennen her.

KIDM gør sig dermed skyld i præcist det, han ud af den stadigt mere CO2-mættede blå luft beskylder mig for.

Lars Henrik Aagaard, videnskabsjournalist