Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Klimaforandringerne har allerede ramt os

Bo Normander og Henning Høgh Jensen: Derfor taler forskere og myndigheder ikke længere kun om at mindske klimaforandringerne ved at begrænse udledningen af drivhusgasser. Det vil også være nødvendigt at tilpasse sig det nye klima, bl.a. gennem forbedret kystsikring, renovering af kloakker, tilpasning af landbrugets valg af afgrøder og øget naturbeskyttelse.

Et af de grundigste studier er den britiske Stern-rapport fra 2007. Den anslår, at skaderne som følge af klimaændringer kan koste mellem 5 og 20 procent af verdens bruttonationalprodukt, mens det ’kun’ vil koste ca. to procent at forebygge klimaforandringerne ved at skære i udledningen af drivhusgasser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Langt op i 1990erne talte man om »mulige fremtidige« klimaændringer. Her midt klimatopmødet i København kan vi konstatere, at forandringerne allerede var i gang på det tidspunkt. I Danmark er luften og vandet blevet varmere, naturen er ved at ændre sig, og vejret er blevet mere uregelmæssigt med flere orkanagtige storme og kraftigere regnskyl.

Derfor taler forskere og myndigheder ikke længere kun om at mindske klimaforandringerne ved at begrænse udledningen af drivhusgasser. Det vil også være nødvendigt at tilpasse sig det nye klima bl.a. gennem forbedret kystsikring, renovering af kloakker, tilpasning af landbrugets valg af afgrøder og øget naturbeskyttelse.

Erkendelsen af, at de menneskeskabte klimaforandringer er et fænomen, menneskeheden må forholde sig til, er sket gradvis. I 1950erne kunne forskere dokumentere, at atmosfærens indhold af CO2 var stigende, men det var først i løbet af 1980erne, at perspektiverne af menneskeskabte klimaændringer for alvor begyndte at gå op for forskere og politikere og bl.a. førte til oprettelsen af det internationale klimapanel, IPCC.

Panelet har gradvis strammet sine konklusioner frem til den seneste rapport fra 2007, hvor det hedder »Der er ingen tvivl om klimasystemets opvarmning«, og hvor en lang række effekter af klimaændringerne vurderes som »sandsynlige« eller »meget sandsynlige«.

Blandt de væsentligste konsekvenser for natur og samfund rundt omkring i verden er en øget forekomst af tørke i tropiske og subtropiske egne, forøget risiko for at arter uddør, forringelse af koralrev, ændrede vilkår for planteproduktion i landbruget, oversvømmelse af kystområder samt stigende sundhedsproblemer som følge af hedebølger, fejlernæring, drikkevandsforsyning mv.

Danmark er ikke blandt de lande, der forventes at blive hårdest ramt af klimaændringerne. Alligevel bliver det danske samfund nødt til at forholde sig til, at klimaet nu ændrer sig. Vi kan konstatere, at gennemsnitstemperaturen i Danmark er steget 1,5 grader siden 1870erne. Denne stigning er især sket over de seneste 30 år. Den gennemsnitlige nedbør er også steget fra omkring 650 mm årligt før 1950 til omkring 750 mm de seneste år. Samtidig er fordelingen af nedbøren ændret, så det regner mere om vinteren og mindre om sommeren, og hyppigheden af kraftige regnskyl er steget.

Hvad betyder så alle disse ændringer for naturen? På ét område er klimaændringernes påvirkning af naturen allerede meget tydelig. Træernes pollensæson starter i dag flere uger tidligere end for 20 år siden, og mængden af pollen fra fx el og birk er øget markant. Udover at det er til gene for pollenallergikere, markerer det en historisk ændring af naturens tilstand.

Klimaændringerne vil betyde, at mere varmekrævende træarter som lind og avnbøg vil have fordel af det lunere vejr, mens det modsatte gør sig gældende for mere nordlige træarter som fx rødgran. Den længere vækstsæson vil især gavne konkurrencestærke arter som fx brændenælde.
I det hele taget ventes klimaændringerne at føre til en markant påvirkning af plantevæksten og dermed også af dyrelivet. En undersøgelse af 104 danske plantearter peger på, at to-tredjedele vil påvirkes negativt, mens fire procent ventes helt at forsvinde. Ca. en femtedel påvirkes ikke, mens kun 12 procent af arterne vil påvirkes positivt.

Også fuglelivet ændrer sig i disse år. Mange trækfugle ankommer tidligere om foråret og rejser senere om efteråret – eller eventuelt bliver de her vinteren over som fx grågåsen. Forskere regner med, at en række fuglearters tilhørssteder vil flytte omkring 500 km mod nordøst. Det kan betyde, at karakteristiske fugle i det danske landskab som strandskade, klyde, stor præstekrave og sølvmåge vil blive sjældnere, mens sydligere arter som nathejre, slangeørn og sydlig nattergal ventes at rykke ind i stedet.

Vandtemperaturen i vores søer og havområder er steget ca. to grader siden 1989, eller omkring dobbelt så meget som lufttemperaturen. Det fører til, at der sker en forøget opblomstring af alger. Vandet bliver mere uklart, og risikoen for iltsvind øges.

Der er ingen tvivl om, at forandringerne i klimaet kommer til at koste mange penge. Vi kender dog ikke udgifterne til hverken forebyggelse eller tilpasning med særlig stor nøjagtighed. Et af de grundigste studier er den britiske Stern-rapport fra 2007. Den anslår, at skaderne som følge af klimaændringer kan koste mellem 5 og 20 procent af verdens bruttonationalprodukt (BNP), mens det ’kun’ vil koste ca. to procent at forebygge klimaforandringerne ved at skære i udledningen af drivhusgasser.

I Danmark er der gjort enkelte forsøg på at sætte tal på omkostningerne ved at tilpasse sig de forandringer, som ikke kan undgås. Fx vil det koste 0,3 mio. kr. pr. kilometer at udbygge kystsikringen langs den jyske vestkyst, så man tager højde for en havstigning på 0,5 meter. Men klimatilpasning vil skulle indgå i store dele af samfundslivet, hvad enten det gælder nybyggeri, kloakker, veje, forsikrings- eller sundhedsvæsen. I land- og skovbruget forventer man, at der bliver behov for nye og muligvis flere bekæmpelsesmidler og øget behov for vanding om foråret.

Således er forskerne ikke længere i tvivl. Klimaforandringerne er menneskeskabte, og de har allerede ramt os. For de kommende generationer kan konsekvenserne være dramatiske. Det er beskeden til verdens ledere, når de i den kommende uge skal nå frem til en klimaaftale, der omfatter alle verdens lande, og som sætter ambitiøse mål for at reducere udledningen af drivhusgasser og derved beskytter Jordens befolkninger mod fremtidige forandringer.