Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Kirken skal tage imod asylansøgere, som vil døbes

Det er Kirkens formål og befaling, og det skal vi gøre, hvis vi da ønsker at følge Jesu bud, og det har de, der døber, præsterne, skrevet under på at de vil, før de blev ordineret.

Søren Dosenrode. Fold sammen
Læs mere

Kirkeminister Bertel Haarder har igen udtalt, at dåb af asylansøgere først bør ske, efter at de har fået opholdstilladelse. Det sker på baggrund af at omkring 500 asylanter er blevet døbt siden jul. Personligt har jeg svært ved at tro, at den udmelding har groet i Haarders egen have, snarere tror jeg, at han blevet »bedt« om at gøre det af andre tunge medlemmer af regeringen, men lad det nu være.

Det er oplagt, at man ikke kan udelukke, at nogle asylansøgere ønsker at blive døbt for at fremme deres ansøgning om ophold i Danmark. Men samtidig er det bekendt, at dåb medfører en udelukkelse fra dele af deres muslimske fællesskab, familie m.m., noget de er fuldstændig klar over (jeg har mødt iranere, der for mig at se, nu er dybt forankrede i den kristne tro). Det er store omkostninger, som de ikke bare lige tager på sig for at fremme deres ansøgning.

Samtidig er det vigtigt at se proportionerne. Der er tale om et meget lille antal muslimske asylansøgere, der bliver omvendt. Ud af de ca. 21.300, der i 2015 søgte om asyl i Danmark, er det omkring 500, måske lidt flere, der er blevet døbt siden jul. Det er under tre pct., altså en storm i et glas vand!

Set fra en politikers synspunkt, bør man huske på mindst to ting: a) at Danmark har underskrevet FNs menneskerettigheder, der garanterer trosfrihed, også for asylansøgere, og b) at det letter en evt. integration betydeligt, hvis flygtningen kender og forstår den kristne kultur, Danmark bygger på. Det er et stærkt undervurderet bidrag til flygtningenes optagelse i det danske samfund. Så det kristne aspekt: Folkekirken har Bibelen som fundament. I den står der om dåb: »Mig er givet al magt i himlen og på Jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.«

For det første understreger Jesus, at han er verdens Herre, hans bud er suverænt, det står over alt andet. Derefter befaler han, at vi – hans disciple, alle døbte – skal bringe hans budskab videre og gøre alle mennesker kristne.

Måden er tofold: a) de skal døbes, og b) de skal oplæres. I folkekirken i dag, som i oldkirken, går der en ofte månedslang oplæring forud for dåben af voksne ikke-kristne. Det betyder, »dåbskandidaten« kender vores tro og ved, hvad han/hun går ind til. De har haft tid til at overveje grundigt, hvad betydningen af dåben er. Men frem for alt, er der tale om, at mennesker ønsker dåb, til deres frelse. Det er Kirkens formål og befaling, og det skal vi gøre, hvis vi da ønsker at følge Jesu bud, og det har de, der døber, præsterne, skrevet under på at de vil, før de blev ordineret.

Afslutningsvis: Tager folkekirken ikke sit kald alvorligt, behøver de søgende blot at banke på en frikirkes dør, de vil døbe med glæde. Altså: Lad de ordinerede præster sørge for oplæring og dåb, og må politikerne så blande sig uden om sjælesorg!